Overblikket

Hvordan kan du som individ forbedre dit forbrugsmønster med mindre risiko?

Strategier og taktiske overvejelser er nødvendige, hvis man vil agere rationelt økonomisk fornuftigt. I den forbindelse er det nødvendigt at forstå, hvad rationelt økonomisk fornuftig betyder. Det økonomiske menneske har en tendens til at foretage de samme handlinger som en gruppe. Denne tendens bliver forstærket efterhånden som konjunkturerne udvikler sig. På toppen af konjunkturerne kan stort set ingen se over på den anden side af bakketoppen. Vi kan absolut ikke se, hvordan vi skal kunne få en konjunkturnedgang. Euforiske forventninger skaber en “konen med æggene” situation. Vi drømmer videre om den gode økonomiske udvikling, vi kan se foran og ender med at vågne op til virkeligheden. Samme udvikling ser vi under en konjunkturnedgang, blot med omvendt fortegn. Vi bliver mere og mere pessimistiske.

Rationel økonomisk fornuftig adfærd betyder, at vi skal handle modsat. Det kan man gøre som individ. Vi kan som enkeltperson eller familie reagere modsat for at mindske vor økonomiske risiko. Man skal med andre ord være kontracyklisk. Vi har i figuren vist den cykliske udvikling i “Familiens økonomi i dag”. Vi kan se, at der er 4 faser i familiens adfærdsmønster. Hvis vi skal handle økonomisk fornuftigt, så skal vi skille os af med en række økonomiske aktiver i fase 2, som er den fase, hvor værditilvæksten forsvinder, men det er vigtigt at gøre det, før mine økonomiske medmennesker opdager et direkte fald i aktiverne. Man skal samtidig undlade at købe nyt køkken, bygge til, købe ny bil o.s.v. Man skal med andre ord forsøge at konvertere nogle af aktiverne til “kontanter” og undlade at forbruge. Risikoen, d.v.s. udsigterne til arbejdsløshed er størst i fase 2. I Fase 3 forstærkes arbejdsløsheden. Når vi kommer i fase 4, så kan man begynde at anskaffe forbrugsgoder, før mine økonomiske medmennesker opdager, at den økonomiske udvikling er på vej op. Jo stærkere efterspørgslen er efter forbrugsgoder, jo mere vil virksomhederne forlange for forbrugsgoderne. Det sker i fase 1. Her vil beskæftigelsen blive forstærket og risikoen for arbejdsløshed vil falde markant.

Nogle har lyst til at starte egen virksomhed. Det er psykologisk lettest at gøre det i langt hen i fase 1 og i fase 2. Fordi det går godt. Men det går som oftest galt, fordi konjunkturnedgangen kommer. Det er langt bedre at starte på bunden af konjunkturerne, d.v.s. i fase 3 eller fase 4. Her får man det kommende økonomiske opsving og det øger sandsynligheden for succes.

Konklusion: De 4 faser i den økonomiske udvikling beskriver, hvordan du som forbruger skal agere rationelt økonomisk fornuftigt. Køb forbrugsgoder i fase 4. Nedsæt dit forbrug i fase 2 og spar op. Hvis du har tanker om at starte egen virksomhed, så gør det i fase 3 eller bedst i fase 4.

Danmark Familiens økonomi i dag

Kommentarer

  1. Kim, 17. januar, 2011, 20:20

    Hører bolig under forbrugsgoder? Er vi snart i fase 4, og er det derfor nu man skal gå på boligmarkedet som førstegangskøber?

  2. Svend Jørgen Jensen, 17. januar, 2011, 22:51

    Ja, men du skal vente til vi er i fase 4. Det er vi ikke endnu. Da datagrundlaget er kvartalstal, så kan der gå mindst 1 år, inden det vender.

  3. Henry Pedersen, 19. januar, 2011, 08:55

    Hej Svend Jørgen.
    Tak for en god hjemmeside. Håber ikke mine spørgsmål er for dumme, men nu forsøger jeg alligevel. Som jeg læser kurven er vi nu på vej ind i fase 4, og som jeg forstår det går man så derfra og ind i fase 1 ? Jeg regner med at sælge en ejendom inden for de næste par år, men salget ligger meget stille i området og priserne er faldet en del. Er der en rimelig chance for at vi bevæger os ind i fase 2 inden for de næste 2-3 år eller er det umuligt at sige noget om tidshorisont ?

    Har endvidere fastholdt F1, men bliver lidt nervøs med alle de dommedagsprofetier man hører i øjebliket som bl.a.: “Den amerikanske økonomi bryder helt sammen, idet man blot ukritisk trykker pengesedler”, “Renten vil blive sat voldsomt i vejret bl.a. pga. af inflation” (læste lige at man i Storbritanien ikke har inflationen under kontrol. Mener du at økonomien som vi kender den er på vej mod sammenbrud ? eller er det blot de typiske konjuktur op og nedgange, som man altid har set ? Som jeg læser din side fastholder du stadig at man beholder F1 lån ?

  4. Svend Jørgen Jensen, 19. januar, 2011, 09:16

    Hej Henry, Det er ok med F1 lån. Vi ser i øjeblikkeet nogle stigende renter i den lange ende af markedet på grund af inflationen fra de stigende råvarepriser. Det er blevet lidt værre end jeg havde regnet med, fordi vi trods alt stadigvæk har voldsomme problemer med konjunkturudviklingen, hvilket kurven ovenover jo også afspejler. Egentlig fødevareinflation forekommer kun i forbindelse med fase 1. Jeg mener ikke, du skal være bekymret for, at den amerikanske økonomi bryder sammen, fordi man trykker pengesedler. Med den arbejdsløshed de har, så er det veldokumenteret, at inflationen får det svært. Der kan gå 1-2 år, inden vi kommer i fase 4, men vi ved det jo ikke. Ejendomsmarkedet vil være presset de næste 2-3 år. Derfor vil mit bedste gæt være, at fase 1 først vil indtræffe 2014/15.

  5. skive, 20. januar, 2011, 22:17

    Afstanden mellem de korte og lange rente er pt. stor! Kan det relateres til, hvor vi befinder os på konjunkturcyklen(Fase 1,2,3,el.4,)?Hvor kunne man tænke sig, at vi vil være på konjunkturcyklen ,når/hvis kort og lang rente ligger tæt?– Inflationen i råstofpriserne er så vidt jeg forstår en kendsgerning!, kunne man forestille sig den inflation udvikle sig nogen som helst andre steder hen?skive

  6. Svend Jørgen Jensen, 22. januar, 2011, 10:09

    Hej Skive,.
    Rentespreadet mellem kort og lang rente er en leading indicator. D.v.s hvis den korte rente er højere end den lange, så varsler det en konjunkturnedgang. Årsagen til dette er, at nationalbankerne bestemmer den korte rente, medens markederne bestemmer den lange rente. Forøgelsen af spændet medvirker til stigning i leading indicator. Totalt set stiger leading indicator, men der er enkelt indikatorer, der ikke stiger, f.eks. byggetilladelserne. Det er en situation, vi ikke har set før. Årsagen er den opståede boligboble. Vi er i fase 1 i leading indicators.

  7. sven aage, 22. januar, 2011, 18:16

    hvornår skal man købe landbrugsejendomme. Vil svinepriserne snart komme tilbage til et fornuftigt bytte forhold, med de stærkt stigende råvarepriser.

  8. Svend Jørgen Jensen, 23. januar, 2011, 16:43

    Hej Sven Aage,

    Jeg er en smule skeptisk over for udviklingen i svinepriserne. Vi kan opleve, at priserne bliver presset de næste 6 måneder. Hvis hvedepriserne ikke snart kommer ned, så vil en række (og det kan være mange) svineproducenter nedlægge produktionen enten frivilligt eller under tvang. I modsætning til situationen i 2007/08 havde bankerne fornuftig sikkerhed i form af friværdier. Men de er forsvundet. Ingen ved rigtig, hvad prisen på jord er. Jeg tror ikke, at prisen på fast ejendom vil stige før 2014/2015, så man skal købe på det næste bundsignal i konjunkturerne.

  9. Erik, 24. januar, 2011, 11:13

    Mener du vi kan få en konjuktur periode på ½ længde – ca. 5 år?

  10. Svend Jørgen Jensen, 24. januar, 2011, 16:07

    Hej Erik,

    Nej, indtil videre ser det helt normalt ud, men der er nogle problemer med beskæftigelsen og byggeriet. Det kan betyde en del for renteudviklingen.

  11. Marianne, 17. februar, 2011, 10:47

    Hej Svend Jørgen
    Jeg håber du kan give os nogle af dine gode råd…
    Vi er en ung familie og er derfor mest til de sikre fastforrentede lån. Vi har lige nu et 5 % lån (Kreditforening) og et lille banklån ved siden af. Vil vil gerne igang med en lille renovering af 1. salen og skal derfor have et nyt lån. Mit spørgsmål er så hvad der er mest hensigtsmæssigt lige nu – hvis det skal være inden for de næste 1-2 måneder. Lånet vil sansynligvis blive et tillægslån ved kreditforeningen på f.eks. 300.000, hvor en del af pengene så bliver brugt til at betale det lidt dyrere banklån ud.
    Er det bedst at lave et tillægslån på 5 % eller bliver 4 % attraktiv.. eller noget helt tredje?
    Super hjemmeside!

  12. Svend Jørgen Jensen, 17. februar, 2011, 13:14

    Hej Marianne,

    Personligt ville hjemtage et ny F1 lån på det hele, d.v.s. både det gamle lån og det nye lån og indfri banken. Så lang tid parcelhusmarkedet og beskæftigelsen har det så svært så vil de korte renter ikke stige. (Det kan vare 4-5 år)Differencen på besparelsen mellem 5% lånet og F1 lånet ville jeg sætte ind på en ratepension og købe relativ korte statsobligationer (4% 2017) for pengene. Så har I ikke brugt pengene, men sparet dem op. I kan jo altid i nødstilfælde ophæve ratepensionen (bliver beskattet). Alternativ kan I tage et nyt 5% lån, som det ser ud i dag, men renterne skal nok falde igen.

  13. Nikolaj, 18. februar, 2011, 12:38

    Kære Svend Jørgen,
    Mange tak for en særdeles interessant hjemmeside. Jeg står med et spørgsmål jeg håber du kan hjælpe mig med: Over de sidste år har jeg indbetalt knap 200.000 på en ratepension, som står i kontanter. Jeg havde egentligt tænkt mig at købe tre passivt forvaltede aktie-indeksforeninger (herunder en i BRIK), men kan se, at du i ovenstående indlæg vurderer at relativt korte statsobligationer er bedre pt. Det synes jeg også lyder meget rimeligt i nuværende usikre situation. Mit spørgsmål er: Kan jeg på nogen kvalificeret måde vide hvornår jeg skal gå ind i aktier med mine pensionspenge? (jeg er 35 og har altså mindst 30 år tilbage på arbejdsmarkedet – jeg har ud over min private pension også en arbejdsgiverbetalt pension på 17,5 procent af min indkomst, der forvaltes af MA-Pension).
    Venlige hilsner,
    Nikolaj

  14. Svend Jørgen Jensen, 18. februar, 2011, 13:49

    Hej Nikolaj,
    Hvis du parkerer dine ratepensionsmidler i f.eks. Dansk Stat 4% 2017 og så afventer, at leading indicators svækkes. Det kommer formentlig her på siden. Elles kan du jo abonnere på Business Cycle og Aktiestrategi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.