Industriråvarerne er under svækkelse

 

 

Vi kan i øjeblikket konstatere, at CRB Raw Industrials er under svækkelse. Det betyder, at efterspørgslen efter råvarer til industriel forarbejdning svækkes på grund af den økonomiske udvikling i verden. Det kan betyde, at vi i øjeblikket har en recession eller recessionslignende udvikling. Det understøtter et fald i en række metaller og øvrige industriråvarer. Vi har et brud på 12 måneders glidende gennemsnit. Sidst vi så det var i juli måned 2008. Vi kan samtidig se, at vor cykliske model er under ligevægt, som er 100 linien. Vi er p.t. i fase 3, som er den fase, hvor prisfaldene går stærkest. Der er tale om et generelt system. Faldene råvarepriser betyder lavere inflation og dermed lavere renter. Hvis det udvikler sig alvorligt, kan det betyde deflation. Der er derfor god grund til at holde øje med udviklingen i industriråvarerne.