Investorerne fanget med paraderne nede

VIX og S&P500 28.08.15

Der har været turbulens på aktiemarkedet den seneste 1½ uge. En af forklaringerne er, at investorerne er blevet taget med ‘paraderne nede’. I nederste del af grafen ses VIX – volatilitetsindex, der også betegnes ‘investorerne frygtindex’. Når VIX ligger lavt, er der en lav efterspørgsel efter afdækning mod aktiekursfald og dermed en lav frygt. VIX har ligget tæt på de historiske lavpunkter i første halvdel af august. Det er udtryk for en ganske ensrettet positiv holdning til trods for et råvaremarked i frit fald, usikkerhed om vækstbilledet i Kina og kinesiske devalueringer. I sidste uge nåede investorerne et mætningspunkt for den negative nyhedsstrøm. Når flertallet af investorer skal til at justere deres positive syn, bliver der kø ved udgangen. Det har givet en ‘ketchup-effekt’, hvor stop-loss er blevet ramt og panikken bredte sig. VIX indexet nåede mandag den 24. august op på det højeste niveau siden 2008 /2009 under finanskrisen. VIX indexet er faldet til 26 i forbindelse med seneste kursstigninger, men det tyder på, at investorerne stadig er ramt af usikkerhed. og optimismen har lidt et knæk. Det er med rette, da det amerikanske og globale aktiemarked har etableret en nedtrend, der advarer om, at der ikke kun er tale om en korrektion i aktiekurserne, men optakten til en langt mere alvorlig udvikling.

Det kan følge udviklingen løbende i vores daglige, ugentlige og månedlige publikationer. Se mere om vores produkter og få vores publikationer på prøve på nedenstående link:

Produkter

Prøveperiode på analyser