Kondratieff bølger (åben for diskussion)

I teorien findes der en række bølger i den økomiske udvikling. Der er især 4, der omtales. 1) Kitchin, 2) Juglar, 3) Kutnets og 4) Kondratieff bølger. De sidste benævnes også 50-60 års bølger. Grundlaget for den russiske økonom Kondratieffs arbejder er beskrevet i hans værk fra 1926: The Long Waves In Economic Life. Grundlaget for hans arbejder var bl.a. råvareprisudviklingen. Råvarer og renter er tæt forbundne,  fordi inflation og råvarer er forbundne. Vi har vist den cykliske udvikling i de danske lange renter fra 1800 tallet. Som man kan konstatere, så er der cykliske bevægeler i renteudviklingen. En cyklus er fra top til top og fra bund til bund. Den gennemsnitlige cyklus i renterne varer 53 år. Den sidste bund var i 1946. Dermed kan vi konstatere, at den nuværende cyklus vil vare flere år end den plejer. Foreløbig har den varet i 65 år. Det er usædvanligt. Spørgsmålet er, hvornår den vender. Det bliver sandsynligvis inden for de næste 10 år. I praksis kan det være vanskeligt at finde disse bølger, der også findes i f.eks. BNP i Danmark. Niels Kærgård (tidligere overvismand) har skrevet en bog: “Økonomisk vækst” – En økonometrisk analyse af Danmark 1970-1981. Her omtales bølgerne. Niels Kærgård kunne ikke finde disse bølger. De samme rentebølger ses i de amerikanske og engelske renter. Bølgerne er beregnet ved hjælp af differencen mellem 2 glidende gennemsnit – en metode som de “gamle” økonomer og cyklusforskere anvendte.