Overblikket

Kredit- og Boligbobler i historisk perspektiv

Vi har kun præcise data for 2 historiske boligbobler i USA. Den ene fandt sted i 1873 og den anden i 1929. Vi kan dog konstatere fra Edward Deweys chart fra bogen “Cykles”, at der var en markant nedtur i boligmarkedet fra ca. 1815 til 1825. Der er tale om en 18 1/3 års cyklus. En ny svækkelse fandt sted i ca. 1835 til 1845. Umiddelbart synes der ikke i den periode at være tale om en kredit- og boligboble. Men der er grund til at bemærke, at råvarepriserne faldt markant sammen med renterne. I de 2 perioder, hvor vi har set en kredit- og boligboble kan vi konstatere, at sådanne bobler fører til en langvarig krise, der fører til markant rentefald og råvareprisfald. Vi ser i øjeblikket en nedtrend i de samlede råvarepriser. Det har stået på i nogen tid. Vi har en forventning om, at denne tendens vil fortsætte – især når vi betragter historien. Spørgsmålet er, om det er anderledes denne gang. Vi tror det ikke. Mennesker har en tendens til at reagere på samme måde i historien. Det er vigtigt at forstå, at konjunkturerne er skabt af “almindelige mennesker”. Det er deres adfærd, der styrer den økonomiske udvikling. Årsagen til at “almindelige mennesker” reagerer som de gør, skyldes også den adfærd politikere udviser sammen med centralbankerne. Det er en historisk kendsgerning. Politikere reagerer altid for sent. Efterfølgende får vi en konservativ økonomisk tilgang, fordi det ikke må ske igen. Men alligevel sker det igen. Årsagen er, at nye generationer ikke kender til større økonomiske nedture. De nye generationer af ledende bankfolk har oplevet en markant økonomisk optur siden 1993 uden større tab. Det ændrer den psykologisk tilgang til tabssituationen. Nu har bankerne fået tab. Så ændres den psykologiske tilgang. Risikoadfærden ændres blandt bankfolk og investorer. Derfor er det vore opfattelse, at den økonomiske krise vil vare i adskillige år.

Kommentarer

  1. R., 13. juni, 2012, 12:46

    Allerførst vil jeg gerne takke for jeres gode arbejde og hjemmeside, som vi besøgende gratis kan profitere af. Og så indlægget som rejser et meget interessant spørgsmål. Jeg synes, økonomiernes perspektiv på den ene side og menneskelig psyke/adfærd på den anden side er områder, der desværre tilsidesættes/ bliver “glemt” både i opgangstider men også i nedgangstider. Men kan man imødegå disse forhold, når mennesker, kulturer og natur konstant ændrer sig. Jeg er helt med på, der er trak/adfærd hos mennesker, der gentager sig.
    mvh

  2. Carl, 14. juni, 2012, 08:53

    Nu har jeg jo fulgt – så godt jeg kunne – dine tilgængelige analyser i mere end 10 år. Som amatør TA’er forbløffes jeg stadig over din træfsikkerhed og evne til at trænge ind bag grafernes psykologi.
    Jeg er ikke et sekund i tvivl om at din tilgang til ovenstående analyse er rigtig.
    For et stykke tid siden havde du noget fremme om et stærkt overkøbt kinesisk bolig/bygge marked, er det blevet endnu mere overkøbt, eller begynder vi at se nedadret korrektion?
    Kan man på baggrund af teorien om diverse cycles forecaste om en bund på renterne kommer i 2015-16 deromkring? (i DK forstås)

  3. Svend Erik Pedersen, 14. juni, 2012, 22:57

    det er interessant at læse jeres synspunkt omkring de historiske bølger som jeg selv antager er rigtige. I alle tilfælde bør man tage ved lære af historien den taler for sig selv og bedrager dig ikke, man skal blot tyde dem rigtigt og sætte dem sammen i det rette perspektiv.
    tidligere bølger fandt sted i samfund der var ret isolerede fra hinanden (100 år en lang tid) og handel og forbindelse var meget mere isolerede og markederne var mere lukkede (protektiske) end i dag. Afstand og dermed samhandel med den øvrige verden betyd ikke nær så meget som i dag. Væsentlige dele af verden udenfor den vestlige industri zone har en god op til ekstrem god vækst, læg dertil at samhandel sker let og ubesværet verden rundt.
    Disse faktorer mener jeg kan bidrage til at nedgangsperioden afkortes da vækstlandene kan trække vesten i gang og dermed reducere nedturens længde her?

  4. Svend Jørgen, 15. juni, 2012, 07:42

    Carl, Jeg tror bunden ligger en smule længere fremme. Måske i 2018-2020. Men det bliver jo et usikkert gæt, der afhænger af, hvornår USA igen kommer i recession. Kina vil også blive ramt. Hvor meget kan man egentlig læse ud af råvaremarkederne. Aktiemarkederne og råvaremarkederne følges ad. Derfor skal udviklingen i råvaremarkederne følges tæt med henblik for at vide noget om aktiemarkederne.
    Svend Erik, principielt kan man sige det samme om 1929 situationen i forhold til 1873. Man kan også her hævde, at samhandelen var større, men jeg tror ikke, det er her man skal se. Man skal vurdere “almindelige menneskers” adfærd i forhold til konjunkturerne. Folks friværdier forsvinder under en boligboble og dermed bliver det hele presset. Jeg forventer, at USA får en ny recession i 2. halvår 2012 eller 1. halvår 2013. Man skal holde et skarpt øje med forbrugerpriserne og råvaremarkedet for at spotte et deflationsscenarie.

  5. Henrik Christensen, 15. juni, 2012, 22:19

    Hej Svend,

    Godt at se dig på banen igen. Er det korrekt fortolket, at du ikke forventer, at råvaremarkedet bryder tidligere toppe i indeværende sekulære bear marked for aktierne?

    Mvh
    Henrik

    • Svend Jørgen, 18. juni, 2012, 10:15

      Hej Henrik,

      Ja, f.eks. har Aluminium etableret et markant SHS prismønster i månedschartet. Da aktiemarkederne og råvaremarkederne i industriråvarerne følges ad, så åbner det for en større aktiesvækkelse. Morgan Stanleys verdensindex har 2 ufuldendte SHS prismønster. Det ene varsler en svækkelse, medens det andet varsler en nedsmeltning i den økonomiske udvikling. Det er fortsat min holdning, at defensive strategier er de vigtigste. Det er ikke tid til at tage risiko.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.