Overblikket

Potentielt topmønster i hveden

Matif- og Chicago-hveden er faldet med over 25% fra 9. februar til bunden 15. marts i sidste uge. Det er sket i forbindelse med en halvering af en meget stor overvægt at spekulative købspositioner på Chicago-børsen. Den store reduktion i de spekulative købspositioner er også en væsentlige forklaring på de dramatiske fald i hveden. Spørgsmålet er, om det kun er opstarten på en større nedtur, eller om det er en korrektion, der skal benyttes til at sikre sig mod yderligere prisstigninger i 2011. Der er fortsat en større overvægt at spekulative købspositioner på Chicago-børsen, og futures-kontrakterne for 2011 høsten og 2012 viser forventning om stigende priser i hveden i USA. De fleste danske aktører på hvedemarkedet anser også seneste prisfald som en mulighed til at tegne længerevarende hvedekontrakter som køber med forventning om yderligere prisstigninger. Det ligner resultatet af et meget ensrettet fokus på problemer med udbudssiden i hvede i forhold til en støt stigende global befolkning og stor efterspørgsel fra Kina. Det ligner meget situationen i 2007/2008, hvor en øget ethanol-produktion var en væsentlig forklaring for, hvorfor hvedepriserne skulle fortsætte stigningerne og forblive på et højt niveau. Dengang blev en større top dannet i hveden, og det samme er risikoen denne gang. Der er alt for lidt fokus på efterspørgselssiden i hvede. De høje priser i hvede giver et meget dårligt bytteforhold for svineproducenter som taber penge. Det betyder, at nogle svineproducenter enten selv stopper med at producere svin eller, at bankerne ikke vil bevilge kredit til nye foderkontrakter. Dermed falder efterspørgslen efter foder/hvede. Jo længere tid hvedeprisen forbliver på et højt niveau, jo hurtigere vil efterspørgslen falde. Det er helt i overensstemmelse med den klassiske ’spindelvævsteori’, hvor en høj hvedepris giver faldende efterspørgsel og øget udbud efter hvede og omvendt ved lave hvedepriser. Vi kan hurtigt få svaret på, om der er dannet en langsigtet top i februar. Der er nemlig opbygget et potentiel topmønster i Matifhveden indenfor det grå område i grafen. Topmønsteret vil blive afsluttet, hvis Matif-hveden (maj-kontrakten) falder under €200 (lukkekurs under). I så fald opstiller det et minimumsmål i €150 svarende til kr. 112/Hkg. Et gennembrud nedad virker som en reel trussel, så længe maj-kontrakten holder sig under 50 dages gl. gennemsnit p.t i €250.

Hvede - topmønster

Kommentarer

  1. nfø, 23. marts, 2011, 12:52

    Ja, det bliver jo spændende. Men hvis Dollaren fortsætter sit fald er der vel god grund til at forvente råvarerne fortsætter stigningerne. Jeg ser også en god mulighed for at vi skal have en højre skulder ind i 2012. Chicago futuren er jo også langt sidste top. Det samme gælder olien, men du plejer jo også at forecaste lang tid i forvejen fremfor focus på timing 😉

  2. Torben, 30. marts, 2011, 11:43

    Nils Bernstein er ude at udtale sig omkring renter og råvarer priser. Jeg har vedhæftet hans pointe fra Realkreditforeningens årsmøde. Svend hvad mener du, har han ret. ??

    Renterne vil stige hurtigere end markederne har forventet siger nationalbankdirektør Nils Bernstein.
    De danske husejere kan godt begynde at se sig om efter de fastforrentede lån. I hvert fald skal man være opmærksom på, at renten formentlig kommer til at stige hurtigere end ventet. Det faslog nationalbankdirektør Nils Bernsteing onsdag formiddag på Realkreditforeningens årsmøde. Det skyldes blandt andet stigende råvare

    ”Renteniveauet vil blive stabiliseret hurtigere end markederne måske har forventet,” siger nationalbankdirektør Nils Bernstein ved Realkreditforeningens årsmøde.

    Stigende råvarepriser
    Han peger på de stigende råvarepriser som en af bevæggrundene for rentestigninger.

    ”Det tyder på, at finanskrisen kun gav et kort afbræk i en bred tendens, der viser stigende priser på råvarer,” siger Bernstein.

    Han peger samtidig på, at også den europæiske centralbank ECB syntes klar til at bekæmpe hvad Nationalbankdirektøren beskriver som ”en ond løn- og inflationsspiral.”

  3. Svend Jørgen Jensen, 30. marts, 2011, 15:49

    Jeg har lidt travt p.t. men vender tilbage i weekenden med svar.

  4. Jens, 30. marts, 2011, 22:11

    til nfø
    Det er korrekt med højre skuldre i topmønstret. Sidste gang i 2008, tog det en del tid, at danne højre skuldre. Min erfaring er dog, at ting aldrig er ens. Så måske har Svend J. mere “held” denne gang. I øvrigt har det kunne betale sig at lave foderhandel de sidste 2 høstsæsoner. Statistisk er der ca. 70% sandsynligt, at lave foderhandlen billigst i høst. Så måske skal man denne høst købe kortsigtet. Men frem til høst, er jeg enig med dig nfø, hvor priserne på råvare godt kan stige og danne den højere skuldre. Glem heller ikke, at f.eks. Kina som den større råvarekøber på soja og korn, igen har lavet handelsbalance underskud. Sammenlign lige tidligere handelsblance underskud i Kina med toppe i råvare 🙂

  5. Jens, 30. marts, 2011, 22:21

    Til Torben Haderslev
    Selvom man har en “høj” titel, betyder det ikke man har “ret” eller forecaster korrekt. Nationalbanken har selv i 4. kvartal 2005 lavet en analyse af økonomer koncensus forventninger på renteforecast. Groft konklusion er, at økonomerne forecaster korrekt i én ud af 10 gange – ikke særligt godt hitrate. Argumentationen om at hæve renten grundet lønpres forstår jeg overhovedet ikke. Der er ingen lønpres, det tror jeg fagforeningerne kan skrive under på og en del af de sydeuropæiske lande oplever tiltilbagegang. ECB hæver renten grundet den stigende inflation. Det vil være en fejl denne gang. Det skyldes boligmarkedet, som stadig falder og et arbejdsmarked, der stadig er “elendigt”. Der er kun et tilfælde i historien, hvor rneten hæves, samtidigt med faldende ejendomspriser og høj arbejdsløshed, nemlig i 1931/1932 i USA. Det kom der som bekendt ikke noget godt ud af, hvilket også hurtigt efter førte til rentesænkninger og markante rentefald på de lange rente. Men trods alt, er ni nød til at acceptere, at ECB evt. hæver renterne for en stund og det vil tage lidt tid inden erkendelsen kommer omkring, at det ikke går. Teknisk skal de ledende indikatorer i USA på månedsbasis under 0-linjen, før der komme pres på aktiemarkedet og at råvarmarkedet for alvor falder. Så aftager presset på inflationen og så kommer der igen et markant rentefald på de lange renter og ECB må igen sænke renten. I øvrigt vil rentehævningerne presse den europæiske økonomi hurtigere ind i en ny recession. De 27 EU lande havde kun en vækst på 0,4% i 4. kvartal 2010. Håber du kan bruge svarret 🙂

  6. Svend Jørgen Jensen, 3. april, 2011, 14:13

    Umiddelbart er min holdning, at stigende renter i den nuværende økonomiske situation kan udvikle sig til en katastrofe. Vi har lidt højere inflation på grund af stigende råvarepriser, men i sig selv virker det som en bremse på den økonomiske udvikling, for det virker som en afgift for forbrugerne. Der og kommer ikke noget lønpres i den nuværende økonomiske situation. Fejlen man begik i 1930erne var at man satte renterne op. Det ser ud til, at det er Europa, der denne gang begår fejlen. Det kan f.eks. være svært for Spanien at accepetere højere renter, når man har 20% arbejdsløshed.

  7. nfø, 4. april, 2011, 08:51

    Charles Nenner forventer at arbejdløsheden har toppet og en forbedring i jobmarkedet indtil 2013..
    http://charlesnenner.com/nenner-notes.php

  8. Svend Jørgen Jensen, 4. april, 2011, 10:39

    nfø, man skal passe en smule på med automatiske cykler, der er tegnet på den måde. De bliver slået i stykker fra tid til anden. Det er min erfaring. Jeg tror det bliver svært at få beskæftigelsen i gang på grund af udviklingen i privatforbruget, men vi kan da håbe på deet bedste.

  9. Kolvig, 7. april, 2011, 22:03

    Så satte Centralbanken som bekendt renten op til 1,25%.

    Svend, med de fremtidsudsigter Centralbanken forelagde idag. Vil du så mene at os flexlånere, skal være ekstraordinær nervøse for fremtiden? – eller ser du fortsat dette som et “bumb” i dine forecast, om at den lange rente skal længere ned?

    Mvh.

  10. Svend Jørgen Jensen, 8. april, 2011, 08:30

    Hej Kolvig,
    Nej, årsagen er, at inflationen er båret af stigninger i råvarepriserne. Som du kan se, så forventer vi et fald i råvarpriserne. Situationen ligner den vi så i 2007/08, så jeg forventer, at vi i løbet af det næste års tid vil se en svagere økonomisk udvikling, der vil resultere i en ny konjunkturnedgang og nyt rentefald.

  11. skive, 8. april, 2011, 13:24

    Vi har haft inflation,-pengenes købekraft er mindsket-, når lige bortses fra jord og fast ejendom(boliger)!Så selv om vi får et nyt dyk i økonomien , så kan en flexrente på 3 til 4 % i løbet af de næste par år vel godt forsvares/forventes, også uden at alt går i stå af den grund?skive

  12. Svend Jørgen Jensen, 8. april, 2011, 14:22

    Hej Skive, Stigende oliepriser, stigende renter er ikke noget godt mix. Det har tidligere ført til svækkelse i konjunkturerne og aktiemarkerne. Spørgsmålet er, hvor højt oliepriserne kan stige, før aktierne rammes. Aktierne er fortsat i en klar optrend, men defensivt skal man være særdeles opmærksom fortsat stigende råvarepriser.

  13. Flemming B. Hansen, 10. april, 2011, 21:59

    F.B.Hansen.
    Hej Svend jørgen. Må jeg høbe en svine gård her inden høst 2011 eller skal jeg se tiden an et par år endnu?
    Tiderne er hårde og jeg kan forhandle med bankerne lige nu. Bankerne ønsker ikke et kæmpe prisfald på landbrugs ejendomme så derfor vil en frisk und landmand kunne overtage en god produktion i fuld drift. og her står familien og jeg, det er meget stort sats….. men jeg er optimist og ser lyset hvad er din holdning?

  14. Jens Schjerning, 11. april, 2011, 08:15

    Mine cykliske modeller viser, at der kommer væsentlig flere tvangsauktioner i år 2011 og nogle år frem. Hvor bunden ligger er svært. Finansverden er ikke helt villige endnu til at afskrive, især ikke kreditforeningerne. Og akkordordninger er stadig et fy-ord. Men når det er sagt, triller der få handler igennem, til gunstige priser, hvor de også er rentable. Hold meget øje med markedet og søg professionel hjælp, hvis du handler nødlidende ejendomme – der er mange fælder. Vi kan måske hjælpe.

  15. Svend Jørgen Jensen, 11. april, 2011, 08:42

    Hej Flemming,
    Det overornede billede af markedet er i en klar nedtrend i ejendomsmarkedet. Det gælder både parcelhusmarkedet og landbrugsejendomme. Der er derfor ingen grund til at forvente stigende priser. Det er vigtigt, at du får købt i bundområdet – ikke nødvendigvis i selve bunden, den er der ingen, der kender. Jeg vil senere i dag vise udviklingen i realpriserne på ejendomsmarkedet med et estimat på, hvor vi er på vej hen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.