Ud fra hvilke kriterier skaber økonomerne deres renteforventninger?

De nuværende rentestigninger er baseret på en inflationsudvikling, hvis grundlag er skabt af stigende råvarepriser. Hvis råvarepriserne falder igen, så vil disse inflationsforventninger ændre sig og forplante sig til inflationen, der vil blive lavere. Når økonomerne forventer stigende renter, så lægger de vægt på renterne for futuresmarkederne. Årsagen er, at de anfører, at det er markedets bedste gæt, men dette marked er forbundet med stor usikkerhed. Futuresmarkedet for f.eks. råolie eller hvede er også markedets bedste gæt, men alle ved, at det er et forkert gæt, fordi prisen i morgen er anderledes. Lad os tage et eksempel. 3 mdrs. renterne i euroområdet har i december kontrakten en kurs på 98,02. Det svarer til en forventet rente på (100-98,02) 1,98%. Da 3 mdrs. renterne p.t. ligger omkring 1,42% så forventer markedet, at ECB vil hæve renterne med mindst 2 x 0,25%. Som man kan se, så er man i gang med at forvente yderligere renteforhøjelser, idet der er et “overskud” på 0,06%. Det er økonomernes baggrund for at vurdere renteudviklingen. Den samme futureskontrakt (december 2011) havde den 6. november 2008 en kurs på 95,98, d.v.s. ifølge økonomerne så skulle renten ligge på (100-95,98) d.v.s. 4,02%. Dette viser, at man ikke kan bruge dette marked til at forecaste renteudviklingen. Desværre er det sådan, at pressen og journalisterne ikke forstår, at det er på denne baggrund, at økonomernes renteforventninger opstår. Journalisternes manglende selvkritiske holdning til og forståelse for renteforventninger er forståelig, fordi historien skal ud hver dag, men det fritager ikke os fra at være kritiske over for de selvsamme journalister. At bankøkonomerne gang på gang tager fejl af renteudviklingen er forståeligt, fordi de har en række produkter, som skal sælges. Nu er det ikke sådan, at de altid tager fejl. De har trods alt ret i 10% af deres forecast.

Det er vores holdning, at vi altid kan få korrektioner i renteudviklingen, men i den nuværende situation kan vi ikke få vedvarende rentestigninger. Når ECB forhøjer renterne, så skyldes det, at inflationen ligger over målsætningen om, at inflationen ikke må være højere end 2%. Inflationen ligger på omkring 2,8%. Man frygter, at råvareprisinflationen vil sprede sig med en såkaldt 2. runde, hvor der kommer pres på lønningerne, fordi lønmodtagerne kræver kompensation for de stigende priser. Man kunne jo spørge den danske lønmodtager, om han/hun ville kræve højere lønninger i den nuværende økonomiske situation. Vi tror det ikke. Vi tror, at de vil være tilfreds med at bevare deres job. Man kunne jo tage en tur til Spanien, der har 20% arbejdsløshed. Svaret vil være det samme. Vi har ikke brug for rentestigninger i den nuværende økonomiske situation. Psykologisk set betyder det, at den almindelige forbruger af frygt for en ny runde rentestigninger sparer yderligere op. Økonomerne siger jo, der kommer mindst 2 yderligere.

3 mdrs eurobor december 2011