Overblikket

USA: Byggetilladelser

Der er ingen tvivl, om at det amerikanske aktiemarked er i en optrend. Når vi er en smule skeptiske og dermed også en smule forsigtige med for store aktiepositioner, så er det fordi, der er en række parametre, der peger i den modsatte retning. Vi kan f.eks. konstatere, at beskæftigelsen i USA er faldet 6,5% fra toppen til bunden. Det nuværende opsving har kun ført til en stigning på 0,8% i den amerikanske beskæftigelse. Det er noget skuffende og signalerer, at fremgangen ikke er selvbærende. Et andet element, som er skuffende, er de amerikanske byggetilladelser. Vi kan her konstatere, at vi nærmer os den tidligere bund (se grafen). Da ca. hver 10. bolig i USA er tom, så kan det være særdeles vanskeligt at forvente stærke forbedringer i byggetilladelserne. På grund af boligboblen tager den økonomiske tilpasningsproces flere år. I Danmark kan vi konstatere, at byggetilladelserne ligger på 25% af toppen i 2006. Der er masser af ledige boliger – vel omkring 80000. Det vil vare nogle år, inden denne boble bliver afviklet. Derfor forventer vi ikke et stærkt fremtidigt aktiemarked, så man bør være forsigtig med for store beholdninger.

USA Byggetilladelser

Kommentarer

  1. nfø, 16. november, 2010, 12:10

    Det er vel heller ikke fremgang i økonomien der har givet stigninger på aktiemarkedet, men derimod den massive kapitalindsprøjtning der løbende sker. Seddelpresseren kører på højtryk og finanssektoren bruger pengene til køb af råvarer og værdipapier for at sikre deres depoter. Pengene bliver netop ikke brugt til udlån så derfor kommer de ikke i omløb.
    Hvis man så følger Pring og Marc Faber’s antagelser om at seddelpresseren vil fortsætte lang tid endnu så holder det vel en hånd under aktiemarkedet. Der vil komme korrektioner, men sålænge kapital-indsprøjtningerne bliver brugt til køb af råvarer holder det hånden under aktiemarkedet !
    Det ser også ud til at Pring og Faber er på linie angående inflation / deflation.

  2. Jacob, 16. november, 2010, 12:43

    Hej Svend. Kan du ikke prøve at forklare hvordan det princippet virker ved at presse penge, for mig virker det som at tisse i bukserne for at holde varmen, og man skal bruge meget vand, for at komme igennem en hele vinter.

  3. Jacob, 16. november, 2010, 12:43

    Hej Svend. Kan du ikke prøve at forklare hvordan det princippet virker ved at presse penge, for mig virker det som at tisse i bukserne for at holde varmen, og man skal bruge meget vand, for at komme igennem en hele vinter.

  4. Svend Jørgen Jensen, 16. november, 2010, 17:29

    nfø, Fremgangen i aktiemarkedet skyldes forbedringer i virksomhedernes indtjening. I en konjunkturopgang er virksomhederne ikke så omkostningsbeviste, men når konjunkturnedgangen indfinder sig, gennemfører de en række besparelse og tilpasser omkostningerne til omsætningen. Det giver en markant forbedring. Overskudslikviditeten anvender man i nogen grad til at nedbringe gælden, fordi forbrugernes efterspørgsel ikke er interessant i investeringssammenhæng. De fleste har masser af kapacitet. Derfor er der også en sammenhæng mellem kapacitet og rente. Forbrugernes efterspørgsel mindsker kapaciteten og øger vikrsomhedernes investeringsbeholv og dermed efterspørgslen efter penge. Det får renterne til at stige, men vi er ikke i den situation endnu. Jeg er af den opfattelse, at vi først får deflation,inden vi får inflation. Jeg mener af Martin Pring glemmer at tage hensyn til boligmarkedet.
    Jacob, den ameikanske centralbank har annonceret, at den vil købe statsobligatiioner. Det kan jo være svært at vide, hvad der sker i markedet, fordi markedsreaktionen indtræffer før det sker. Markedet har “lugtet”, hvad der er gang i.
    Jeg prøver altid at tænke på, hvad der sker fysisk. Natinalbanken køber obligationer og afleverer i stedet nogle kontanter. Men her er der jo både en sælger og en køber. Hvsi kursen på obligationen er 100, så er der ikke så meget ved, at natinalbanken køber til kurs 100, hvis det også er prisen køberen har givet. Det forøger ikke pengemængden. Hvis Nationalbanken giver kurs 120,00, så har sælgeren en gevinst og får flere penge mellem hænderne og den lange rente falder. Dermed bliver det mere attraktivt for lånere samtidig med,at sælgeren har fået en gevinst, som kan investeres eller forbruges. Risikoen for inflation opstår i det øjeblik, hvor folk er villige til at låne og/eller kursgevinsterne bliver omdannet til forbrug. Men hvis det ikke sker, fordi folk er bange for at forbruge pengene, så bliver der ingen særlig effekt. Så man kan risikere. at et rentefald i den lange ende af markedet ikke fører til noget i den nuværende situaiton. Risikoen for inflation opstår først, når tilpasningsprocessen er forbi. Det er den efter min opfattelse først, når ejendomsmarkedet er tilpasset og priserne begynder at stige igen.

  5. Henrik, 17. november, 2010, 10:25

    Pring Turner har netop skrevet denne artikel omkring renteudviklingen, hvor de igen fokuserer på de sekulære trends.

    http://www.pringturner.com/newsletters/SecularOutlookIsitInflationorDeflation.pdf

  6. Erik, 17. november, 2010, 11:07

    De divergenser der er på den lange rente(7% 2024 – 4% 2041) i dag, er det fordi korrektionen er over?

  7. nfø, 18. november, 2010, 08:22

    “”Fremgangen i aktiemarkedet skyldes forbedringer i virksomhedernes indtjening. De gennemfører de en række besparelse og tilpasser omkostningerne til omsætningen. Det giver en markant forbedring. “” ….. Ja den krise var hurtig overstået, selvom den burde have stået på i lang tid. 😉 Det er vel også kun byggebranchen der er lidt underdrejet, resten kører i høj gear ikke eksporten til Asien.

  8. Henrik, 18. november, 2010, 10:10

    Jeg er enig, at byggetilladelserne er en meget solid indikator for økonomiens tilstand og egentlig også til de langsigtede forventninger. Men den står jo ikke alene om at give vækst, hvorfor den heller ikke må overfortolkes. I 2000 frem 2003 var forventningen ligeledes, at der skulle korrigeres dybt. Det skete imidlertid ikke og der skete i stedet en konsolidering med efterfølgende stigning, hvor boligboblen så bliv en realitet. Konklusionen om at holde sig ude af aktiemarkedet på det tidspunkt baseret på den ”manglende” korrektion var en fejldisposition. Det samme kan man sige op opsvinget i aktiemarkedet fra 2009 til i dag, hvor byggetilladelserne heller ikke har fulgt trop.

  9. Søren Pedersen, 18. november, 2010, 17:03

    Hej Svend Jørgen. Du har før omtalt et forestående boligbobel i Kina´s storbyer. Kan du sige noget om hvornår denne kæmpe bobel vil briste. Jeg forstod at der ikke var tale om den ville briste, men kun om hvornår den ville !! – OG hvor står vi så, – egentlig, når dette sker ?

    mvh. Søren Pedersen (skp3)

  10. Svend Jørgen Jensen, 18. november, 2010, 17:26

    Henrik, men rentemarkedet er afhængig af byggetilladelserne. D.v.s har man en overvægt af lange obligationer, så har de siden 1995 klaret sig bedre end aktiemarkedet. Vi kan desuden indtil fornylig konstatere, at kursgevinsterne er skattefrie. Du ved jeg anvender 12 mdrs. glidende gennemsnit. Det er det taktiske. Det har virket ok. Vi så her for nylig et falsk signal, men det har vi set før i historien.
    Søren, risikoen i Kina ligger i inflationsudviklingen, som er et resultat af boligbyggeriet, der skaber voldsom efterspørgsel. Problemet med bobler er, at man ikke kan forstå, at det fortsætter ud over det naturlige. Man sådan agerer markederne engang i mellem. It-boblen i 2000 kørte også videre selvom indtjeningen var svækket. Det er ren markedspsykologi.

  11. Henrik, 18. november, 2010, 19:03

    Svend, jo men med denne sammenligning er køb og hold strategien en forudsætning, hvilket jeg ikke mener, er passende. For det første, er nævnte periode fra 1995 til i dag en periode, hvor vi er gået fra et sekulært bull marked til et sekulært bear markedet, som selv for en konservativ investor bør betyde en ændring i strategien. For det andet hælder jeg ikke til køb og hold strategien uanfægtet den sekulære trends retning. I al beskedenhed mener jeg mener, at vi med vores viden omkring trendanalyse bør hæve ambitionsniveauet for sit afkast. Et eller andet sted er sammenligningen irrelevant, da vi med det mest basale kendskab til trendanalyse vil have outperfomet obligationerne med mange længder. Du kan jo prøve at anvende 12 mdr. glidende gennemsnit siden 1995 på S&P500. Alene på det grundlag vil du have forrentet din kapital med flere hundrede procent.
    Jeg synes faktisk, at du kompromitterer din viden omkring business cycles omkring din sammenligning mellem obligationer og aktier fra 1995 til i dag 🙂

  12. Svend Jørgen Jensen, 18. november, 2010, 21:31

    Henrik, du har jo ret i din konklusion, men det er jo forenklet i forhold til den praktiske verden i forhold til at administrere og rådgive. Mange kunder henvender sig fordi, deres investeringer er gået galt. Det gælder, hvad enten det er aktier, obligationer, råvarer og valuta. Hvilket råd giver man til en kunde der har tabt 20%, 30% eller 40% i en bevægelse, hvor markedet er faldet 50%. Hvordan skal fordelingen være mellem aktier og obligationer. Skal man gå short i aktierne, når trenden er ned? Hvad gør man med kunder, som har tabt 20% på CHF/DKK. Hvis man kunne få kunderne fra trendvendingen, så bliver det meget lettere, men sådan er det ikke. De fleste kommer, når smerten er uudholdelig.
    Hvis bare investorer vil forstå, at strategier og taktik er vigtige og at de skal være skriftlige for at sikre et fornuftigt afkast, men det er uhyre svært at få dem til. Her er vi jo meget enige om, hvordan man gør det, du udgør jo en klar undtagelse, hvilket du jo godt ved.

  13. Henrik, 19. november, 2010, 11:20

    Hej Svend, tak for dit svar. Beklager, hvis jeg gentagne gange vender tilbage med samme synspunkt. Årsagen er, at jeg ikke kan lade være med at komme med input, da jeg jo brænder for sagen lige som dig. Jeg er helt på linie med baggrunden for vores forskellige strategier, men det som ”rammer” mig er, at I ikke giver mere spalteplads til de positive tendenser i markedet.
    Forklaringen til min vedholdenhed ligger nok i, at vi kigger på det samme grafer og alligevel melder så forskelligt ud. Dog, så mener jeg ikke, I behøver at give køb på jeres mere defensive strategi, ved at byde mere ind på de positive tendenser i markedet, tværtimod Med det mener jeg, at I ville vinde på at fokusere mere på den kortsigtede udvikling i markedet. For eksempel er næsten samtlige indlæg der postes inde på http://www.teknisk-analyse.dk knyttet til de negative hændelser og ikke omvendt (men jeg må rose jeg for en rigtig god platform, som oveni købet er gratis). Et konkret eksempel er f.eks. da DAX i oktober havde udbrud fra base, hvor hovedfokus var divergensen i omsætningen – denne betragtning er bestemt at notere, men kursbevægelsen/købssignalet er nu det afgørende, som ikke rigtig var i fokus. Et andet område, som jeg vil nævne er udviklingen i business cycles (lagging, coincident og leading), hvor I tillægger de positive takter en meget lille værdi (f.eks. udviklingen på MACD på leading indicator). Det er naturligvis forståeligt, at tage sin forbehold for eventuelle fejlsignaler, men som udgangspunktet har markedet ret (som ved sidste bund i 2003 😉 ).

  14. Svend Jørgen Jensen, 19. november, 2010, 11:48

    Hej Henrik, jeg er enig med dig. Bruddet ud af DAX Indexet gav netop anledning til jeg ændrede holdning, hvilket også fremgår af siden her. Men vi var postive ved brud på 12 mdrs. glidende gennemsnit og påny negative ved salgsignalet, som viste sig at være falsk. Jeg er opmærksom på, at det eneste sted, hvor vi måske mangler noget er i vendingsfasen i aktiemarkedet. Jeg har arbejdet med problemet og har noteret mig, at vendingsfaserne opstår, når lagging indicastors er i fase 2 eller 3. Jeg vil prøve at vise det i næste uge. Der er formentlig andre, der interesserer sig for det.

  15. Henrik, 19. november, 2010, 12:16

    Hej Svend, Det vil jeg se frem til! Min tilgang til at spotte de langsigtede bundformationer i aktiemarkedet er sammenspillet mellem S&P500 og leading indicators på kvartals og månedsdata (MACD og ROC6 mdr.), som fungerer rigtig godt (som jeg også tidligere har fremsendt).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.