Mulige topsignaler i råolien


Der er tale om mulige vendesignaler i går i råolien. Chartet herover viser udviklingen i WTI Nymex crude (juni 2011 kontrakten), og der er tale om en mulig “shooting star” i den lysegule firkant. Dette signal skal dog bekræftes ved, at prisen efterfølgende fortsætter nedad og gerne bryder den vandrette støttelinie lige under 98$. Chartet herunder viser den tilsvarende råoliekontrakt for Brent crude. Her er der også tale om et topmønster ved den lysegule firkant, men støtten er betydeligt længere væk, nemlig ved 104.50$ niv., da Brent olien er steget meget stærkere end WTI.