IGC opjusterer forventningerne til korn produktionen

International Grains Council i London har igen opjusteret deres forventninger til den globale korn produktion. Opjusteringen er på 20 mio. tons, og det bringer høsten for 2017/2018 sæsonen til det 2. højeste nogensinde. Det betyder også en opjustering af forventningerne til de globale slutlagre, der er hævet med 12 mio. tons.

Det er både forventningerne til produktionen af hvede og majs, der er opjusteret. For hveden er opjusteringen på 6 mio. tons, hvilket med 748 mio. tons bringer resultatet tæt på rekorden for 2016/2017 sæsonen. Her er der tale om, at Rusland har fået en kæmpe høst. Man opjusterer dog også handel og eksport, så slutlagrene forventes fortsat at blive på 248 mio. tons. Det er dog i givet fald stedigvæk højere end sidste år.

Slutlagrene på majs forventes at blive væsentligt større end tidligere forventet, idet de i den nye rapport er opjusteret med 12 mio. tons.

Også for sojabønnerne er der tale om en mindre opjustering af både produktion og lagre.