Orkanen Harvey rammer store dele af USAs raffinaderier

Den amerikanske benzinpris stiger kraftigt efter nyheden om, at orkanen Harvey har ramt en tredjedel af de amerikanske raffinaderier, der i høj grad er koncentreret i det ramte område.

Som det ses i grafen herover, er det specielt den tætte kontrakt (den gule linie), der stiger, mens de lidt fjernere kontrakter kun i begrænset omfang stiger. Den hvide kurve viser december kontrakten, der er steget meget mindre.

Det indikerer dermed, at markedet forventer, at forstyrrelsen af produktionen kun er midlertidig. Desuden er regeringen i Washington startet med at tillade, at man frigiver 1 mio. tønder fra de strategiske reserver.

Flere oplysninger i dette link (kan kræve registrering):

Financial Times artikel