Er inflationen ved en top?

Alle taler om stigende inflation, og at den vil vare ved. Men der er faktorer i spil, som måske kunne antyde noget andet. Grafen herover viser N.Y. Feds. (den amerikanske centralbanks New York kontor) opgørelse af presset på de internationale forsyningskæder. Den er vist som den korte kurve med nul som en angivelse af en neutral position. Den blå linie viser fragtprisen i form af Baltic Freight indexet for tørlast skibe. Den røde linie viser udviklingen i inflationen. Der er her brugt den amerikanske inflationsudvikling skubbet 6 måneder tilbage for at justere for den tid, det tager et øget pres på forsyningskæderne i at slå igennem for forbrugerpriserne. Der er en god historisk sammenhæng mellem udviklingen i de to serier, og hvis denne sammenhæng fortsætter, så indikerer det et kommende nedadrettet pres på inflationen.