Finansnyt
Posted af John Yde, 15/04/2010

D/S Norden ser ud til at opbygge et kilelignende mønster mellem de røde linier. Her viser et afsluttet triangelmønster (orange område) oplæg til en bevægelse til test af toplinien og trianglens objektiv i 290 niv. Der samler sig en række større modstandsniveauer i en zone fra 275 til 300, hvor køberne kan slippe op igen og starte et større tilbagefald mod den langsigtede støttelinie i p.t. i 234. Støttelinien i 234 har mange berøringspunkter og er derfor en meget kritisk skillelinie i det langsigtede billede. 
D/S Torm viser en sidelæns bevægelse mellem 55 og 63 siden midten af februar. Det ligner en naturlig korrektionsfase på det forudgående fald fra januar toppen i 74. Her er der plads til en reaktion op i 63-66 zonen (grøn område), før kræfterne slipper op. Derefter ses risiko for, at Torm vil søge tilbage og presse bundlinien i 53.50 af trendkanalen mellem de røde linier, som er en vigtig skillelinie nedad. Det bliver samtidigt vigtigt at følge Baltic Dry Freight indexet (BDIorange linie), der har en pæn sammenhæng med Torm. Falder BDI (i DKK) under februar bunden i 13.952, kan det afslutte et stort topmønster med et betydeligt nedpotentiale.
Posted af John Yde, 17/03/2010

Vestas rammer langsigtet støttelinie i 262 niveauet og viser et aftagende momentum nedad den seneste måned. Det danner et kilelignende mønster indenfor det grå område og udmattelsestegn i nedtrenden i vores adfærdsmodel. Derfor ses et pænt oplæg til stabilisering lige omkring 262 til et udbrud over det grå område og test op i 289-300 zonen. Der skal dynamisk stigning over denne zone, hvis det skal etablere en fast base til senere test af 320 og 336. Det er meget vigtigt, at nedsiden begrænses til 262 i denne fase. Ellers kan nedturen accelerere yderligere mod bunden af trendkanalen mellem de blå linier og slette udmattelsestegnene i adfærdsmodellen.
Posted af John Yde, 22/02/2010

D/S Norden har en meget vigtig skillelinie nedad ved den røde støttelinie omkring 216. Støttelinien har igen begrænset nedsiden efter større dyk siden medio januar. At dømme ud fra kursmønsteret kan kursen søge længere op i 236-250 zonen i en naturlig modreaktion på faldet fra januar toppen (se sorte linier). Derefter kan D/S Norden søge tilbage og levere et fornyet pres mod støttelinien i 216 som barriere til en mere alvorlig nedtur.
Torm viser et trendbaseret fald fra 11. januar til 15. februar markeret med A. Det ligner kun første del af større nedtur. Aktuelt ser Torm ud til at være i gang med en modreaktion opad, der efter et kortvarigt tilbagefald kan søge højere i målzone mellem 61.50-66.50 som vist med de røde linier til punktet B. Det vil danne oplæg til næste større nedtrendfase under februars bundniveau i 54 ned i 47-50 zonen.





