Finansnyt
Posted af John Yde, 22/01/2013
Ambrose Evans-Pritchard har skrevet endnu en interessant artikel i The Telegraph, som sætter den nuværende situation i Japan i et historisk lys. Ambrose Evans-Pritchard sammenligner den nuværende situation med Japan i starten af 1930’erne, hvor den daværende regering under ledelse af Korekiyo Takahasi forlod guldfoden og kørte budgetunderskuddet i vejret og devaluerede valutaen med 60% mod dollaren og 40% i handelsvægtet værdi. Korekiyo Takahasi blev i 1936 myrdet af militæret, og Japan bevægede sig mod hyperinflation. IMF har advaret Japan om, at selv om mindre mistillidserklæring fra markederne i form af en stigning i den lange rente kan betyde store problemer for den japanske økonomi. Læs selv den meget interessant artikel via dette link:
Ambrose Evans-Pritchard har skrevet endnu en interessant artikel i The... Læs merePosted af John Yde, 22/01/2013
Denne infographic illustrerer ændringer i, hvor det er bedst at blive født fra 1988 til 2013. Og der er tale om store ændringer, hvor især de nordiske landes profil klarer sig godt i de aktuelle krisetider. Klik på billedet for at se hele den store grafiske fremstilling fra WOND.
Denne infographic illustrerer ændringer i, hvor det er bedst at... Læs merePosted af John Yde, 21/01/2013

Associated Press (AP) skriver, at japanske embedsmænd advarer om, at japanske jetfly kan affyre varselsskud for at forhindre udenlandske fly i at overflyve de omstridte øer tæt på Kina. Udtalelsen kommer efter, at kinesiske jetfly kom tæt på øerne i sidste uge. Kina advarer om, at det vil svare igen. Flere oplysninger i dette link:
Associated Press (AP) skriver, at japanske embedsmænd advarer om, at... Læs merePosted af John Yde, 21/01/2013
Efter i en lang periode at have været positivt indstillet til yennen er markedsholdningen nu modsat, hvilket grafen herover illustrerer. Der er tale om USD/JPY som den blå linie, mens den rød/grønne kurve viser de spekulative positioner i det amerikanske futuresmarked. Når denne kurve er grøn, så betyder det, at der er flere købs- end salgspositioner blandt spekulanterne. Opgørelsen fredag viste, at der er godt 65.000 flere købs- end salgskontrakter. Det er helt modsat situationen omkring bunden i USD/JPY i 2011, hvor der var ca. 50.000 flere salgs- end købskontrakter. Der er således nu en stigende risiko for, at vi snart vil se en nedadrettet korrektion i USD/JPY. Den nederste røde kurve viser valutakursen i forhold til sin årlige trend, og det betyder, at der er tale om en opadrettet trend i USD/JPY, så længe denne indikator er over nulpunktet. Men den høje værdi i denne indikator (over 10%) indikerer en stor afstand mellem kursen og trenden, hvilket er et billede på den stærkt overkøbte position for USD/JPY i øjeblikket. Også her vil det gavne med en korrektion tættere på trenden, før optrenden fortsætter forbi 90.
Efter i en lang periode at have været positivt indstillet... Læs merePosted af John Yde, 18/01/2013
Ny database fra OECD viser, hvor meget af et lands eksport, der er tilført værdi af landet selv og fra importerede varer. Det kalder OECD for “Trade in Value Added” eller blot TIVA. Den lille video herover forklarer, mens databasen er visualiseret på verdenskortet herunder.
Yderligere oplysninger i dette link:
Ny database fra OECD viser, hvor meget af et lands... Læs merePosted af John Yde, 17/01/2013
Reuters skriver, at de kinesiske militære høge er gået i offensiven og beskriver en episode, hvor en gruppe af militære ledere var forsamlet i Melbourne i civil for at spise middag og udveksle meninger. Den kinesiske Ren Haiquan gik på talerstolen og begyndte i al fredsommelighed. Tonen ændrede dog karakter mod slutningen af talen, hvor han advarede mod at glemme historiens lære fra 2. verdenskrig. Talen fik den japanske delegation til at udvandre efterfølgende. Læs selv Reuters artikel via linket herunder:
Reuters skriver, at de kinesiske militære høge er gået i... Læs merePosted af John Yde, 17/01/2013
Beijing står ikke øverst på listen over de mest forurenede byer i Kina. Grafen herover fra The Economist viser den mest forurenede by i de største globale økonomier. For Kina er det Lanzhou, men den er langt under Ludhiana i Punjab provinsen i Indien med 1,6 mio. indbyggere.
Beijing står ikke øverst på listen over de mest forurenede... Læs merePosted af John Yde, 16/01/2013
Grafen herover viser udviklingen i kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet fra 1990 til 2010 i udvalgte lande. Mens den i Europa typisk er over 80% er den i USA fortsat nede omkring 75%, mens den i Japan er helt nede på 64%. I disse to lande er der ikke sket en nævneværdig ændring mellem 1990 og 2010. Flere oplysninger i dette link:
Grafen herover viser udviklingen i kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet fra... Læs merePosted af John Yde, 15/01/2013
Deutsche Bank viser dette kort over deres forventninger til de geopolitiske hotspots i 2013.
Deutsche Bank viser dette kort over deres forventninger til de... Læs merePosted af John Yde, 15/01/2013
Den japanske økonomiminister, Akira Amari, har til morgen advaret mod en for svag yen, der selv om det vil gavne eksporten også vil forhøje importpriserne og dermed ramme husholdningerne. Yen-kursen er i dansk regning faldet fra næsten 8 øre til under 6.25 øre på det laveste niveau. Flere oplysninger i dette link:
Den japanske økonomiminister, Akira Amari, har til morgen advaret mod... Læs mere











