Finansnyt
Posted af John Yde, 19/01/2011
Kortet herover illustrerer, hvilket område de somaliske pirater opererer i (orange felt). De forskellige orange felter viser distancen fra land, idet området hvert år er udvidet og for 2010 omfatter det mørkorange felt. De blå cirkler viser vigtige havne. Cirklen refererer til størrelsen af havnen og de blå streger er sejllilnier. Man estimerer, at rederier og regeringer hvert år bruger mellem 7 mia. $ og 12 mia. $ på at bekæmpe piraterne.
Posted af John Yde, 18/01/2011
Den irske avis The Irish Independent skriver, at den irske centralbank er begyndt selv at give likviditet til de irske banker i stedet for ECB. Dette kan kun ske med ECBs godkendelse, da det jo er en kilde til inflation, hvis de enkelte centralbanker i eurozonen slev kan “trykke penge”. ECB er dog ikke bekymret, fordi beløbet er begrænset, men finansmarkederne kan blive bekymret over, at man firer på nogle regler, og kan man det et sted, så er det jo også muligt andre steder. Flere detaljer i denne artikel:
http://www.independent.ie/business/irish/central-bank-steps-up-its-cash-support-to-irish-banks-financed-by-institution-printing-own-money-2497212.html
Posted af John Yde, 17/01/2011
New York Times skriver i en artikel, at det var Israel, som i Dimona komplekset i Negev ørkenen udviklede Stuxnet computer ormen, der inficerede bl.a. de iranske atomkraftværker. Eksperter udtaler, at man i Dimona testede ormen på centrifuger, der svarer til de iranske. Iflg. rapporter består ormen at to componenter, hvoraf den ene går centrifugerne til at spinne ud af kontrol, men hvor den anden component sender bedsked tilbage om, at alt er som det skal være. Angrebet er ikke en fuldstændig succes, men omvendt er der også noget, der tyder på, at dette angreb ikke nødvendigvis er overstået. Nogle mener, at ormen indeholder kimen til flere versioner og angreb senere. Flere detaljer i artiklen her:
http://www.nytimes.com/2011/01/16/world/middleeast/16stuxnet.html?_r=2&pagewanted=all
Posted af John Yde, 17/01/2011
Figuren herover fra ClusterStock Chart of the Day viser antallet af de udviklede lande, som har oplevet bankerot på gælden er lig nul siden 1965, og det har fået mange til at glemme, at der fortsat er en risiko.
Posted af John Yde, 14/01/2011
Kina har med virkning fra 20. januar igen hævet bankernes kapitalkrav med 0,50%, så den altså stiger til 19% (den sorte linie i grafen). Figuren herover viser, at den aktuelle stigning i reservekravene nu sker i et ganske dårligt økonomisk miljø. Det kinesiske aktiemarked, her repræsenteret ved Shanghai Indexet (de blå område) kæmper i øjeblikket med at holde sig over 200 dages gl. gennemsnit. Både huspriserne (rød kurve) og de lendende økonomiske indikatorer (grøn kurve) viser en ganske markant, nedadrettet tendens.
Posted af John Yde, 14/01/2011
Hvis den offentlige amerikanske gæld skulle deles ud blandt de privat ansatte, så ville hver ansat få pålagt sig dette beløb (udvikling siden 1995 både i nominelle og reelle termer).
Posted af John Yde, 14/01/2011
The Economist har en artikelserie, der fokuserer på problemerne i eurozonen. Selv om det lykkedes Portugal og Spanien at gennemføre sit seneste salg af statsobligationer, så vil det være forkert at konkludere, at problemerne dermed er løst. Artiklerne kan læses her:
Time for Plan B http://www.economist.com/node/17902709
Portugals Economy http://www.economist.com/node/17902815
The State of Spanish Banks http://www.economist.com/node/17902827
Posted af John Yde, 14/01/2011
Figuren herover er lavet på baggrund af en analyse af SocGen viser, at USA kan miste sin AAA-status (bedste rating) allerede ved udgangen af 2011, hvis f.eks. renten stiger med 200 basis point. Iflg. scenariet fra SocGen så vil USA miste denne status på et eller andet tidspunkt alligevel – også selv om renten forbliver uændret.
Posted af John Yde, 14/01/2011
NASA bringer denne kurve, der viser udviklingen i den globale opvarmning fra 4 forskellige kilder. Kurverne må jo i hvert fald siges at være ret ens og viser også den helt samme trend.
Posted af John Yde, 13/01/2011
Denne grafik er ganske interessasnt. Den viser den øjeblikkelige pulje af midler i EUs hjælpefond, der startede med at være på 860 mia. . Ved starten var den dog kun på 583 mia. , og i øjeblikket er den på 410 mia. , da Grækenland og Irland har lagt beslag på 173 mia. . I søjlen til højre vises de funding behov Grækenland, Irland, Portugal, Spanien, Belgien og Italien har i perioden 2011-2013. Disse udgør tilsammen 1760 mia. . Alene Spaniens behov er større end hele den nuværende pulje.