Finansnyt
Posted af John Yde, 23/02/2016
Bag ved ethvert billede af et chart ligger menneskelig adfærd. Bolig- og kreditbobler har det med at gentage sig i historisk sammenhæng. Siden 1814 er det sandsynligvis 4. gang vi har en bolig- og kreditboble. Vi har vist konsekvenserne af en bolig- og kreditboble på forbrugerpriserne i USA. Vi ved jo, at inflation og rente hænger sammen. Den værste krise i USA`s økonomiske historie er bolig- og kreditboblen fra 1873-1879. Denne kontraktion varede i 65 måneder. Det amerikanske boligindeks faldt fra ca. 35 til 3. 1930er kontraktionen startede egentlig i 1925, hvor boligindekset toppede lige under 400 og sluttede i 14. Vi har ikke data for 1814, men vi kan læse os frem til, at der var tale om en spekulationsboble. Konsekvensen af bolig- og kreditboble var i 1870erne deflation, hvor den cykliske udvikling bevæger sig under ligevægt (se chartet). Samme situation så vi i 1930erne. Vi ser nu, at vor cykliske udvikling ligger lige på ligevægtslinien. Situationen antyder, at vi står overfor en periode med deflation. Da vore mere kortsigtede konjunkturmodeller antyder en “slow down”, bekræfter det vor antagelse om, at et deflationsscenarie er på vej. Nogle vil hævde, at tiderne er anderledes, javel, men det er menneskets adfærd ikke. Frygt og griskhed vil altid bestå som en del af menneskets adfærd.
Bag ved ethvert billede af et chart ligger menneskelig... Læs merePosted af John Yde, 11/02/2016
Vi har i over 20 anvendt 12 mdrs. glidende gennemsnit sammen med 5 mdrs. RSI (udviklet af Velles Vilder). Adfærdsmodellen RSI kan være lidt svær at forstå for markedsdeltagere, som ikke har en fortrolighed med modellen. Der er tale om en momentum model med nogle udsvingsgrænser. Det røde område er et overkøbt område og det blå område er et oversolgt område. I det røde område vil vendingssignaler være præget af negativ divergens forud (se pilene) for et nedadgående brud på 12 måneders glidende gennemsnit. (principperne er beskrevet i vores bog: “Finansielle Markedsanalysers Anatomi”). Bundsignaler viser ofte positiv divergens, se bunden i 2003 og i 2009. Her skal man ikke vente på brud på de glidende gennemsnit. Når markedet er i optrend ligger adfærdsmodellen 40-80 og i nedtrend 60-20. Vor adfærdsmodel har udvist markante negative divergenssignaler (d.v.s. momentum har forladt markedet). Det har ført til et brud på 12 måneders glidende gennemsnit. Vor adfærdsmodel er brudt igennem 40. Det er starten på en større svækkelse. Principielt har markedet være op siden 2009. Mange vil spørge: “Hvor er bunden?” Ser man objektivt på det danske aktiemarked, kan markedet sagtens korrigere til f.eks. indeks 700. Når vi ser på vor Demetra Business Cycle Model på de ledende amerikanske leading indicators viser 2 ud af 3 ansete institutioner et forecast på en kommende recession. Den sidste viser en “slow down”, der går forud for en recession. Noget tyder på, at recessionen er på vej, men det er umuligt at sige hvornår. Der kan sagtens gå 6 måneder. Husk det tager lang tid at bygge et marked op. Det tager kun kort tid at rive det ned. Husk: “Det er vigtigere at være ude af et faldende marked end at være med i et stigende”. Defensive strategier er de vigtigste.
Vi har i over 20 anvendt 12 mdrs. glidende gennemsnit... Læs merePosted af John Yde, 09/02/2016
Vi ser i øjeblikket en række markeder være i nedtrend. Vi har vist udviklingen i S & P 500. Vi viser denne gang den tekniske udvikling i det tyske DAX indeks. I lighed med udviklingen i det amerikanske marked har vi også her et prismønster af SHS pristypen. Det antyder, at markedet som minimum vil bevæge sig ned i 7900. Vor adfærdsmodel signalerer, at vi har en klar nedtrend, idet modellen blev afvist ved 60. Teknisk set vil vi formentlig først se en opadgående korrektion, når adfærdsmodellen når ned i 20. Det svarer formentlig til en kurs omkring 8500. For at vi kan forvente en større stigning, skal vi se markedet over indeks 10000.
Vi ser i øjeblikket en række markeder være i nedtrend.... Læs mere
Posted af John Yde, 03/02/2016
Det kan se ud til, at den amerikanske dollar er i gang med en vendingsfase. Vi er meget tæt på et brud på 50 ugers glidende gennemsnit, der er beliggende i 678,00. Rentespreadet i eurodollar og eurobor kontrakterne er den fundamentale del af dollarbevægelserne. Vi ser nu en svækkelse i dette spread, fordi forward markederne forecaster ændrede amerikanske dollarrenter. Da vi samtidig ser aftagende styrke i den langsigtede optrend i USD/DKK er det sandsynligt, at dollaren vil blive svækket. Det åbner for at se på guldaktier, idet guld og dollar bevæger sig modsat. I Newmont Mining (guldaktie) ser vi markante positive divergenssignaler (egentlig konvergens). Dette kan føre til en stigning i guldaktierne. Vi ser mulighed for en stigning her, idet vi har set et 80% fald.
Det kan se ud til, at den amerikanske dollar er... Læs merePosted af John Yde, 18/01/2016
Det brede amerikanske aktieindeks S & P 500 er i en klar nedtrend med et afslutningsprismønster af skulder-hoved-skulder typen. Vi har tidligere beskrevet den tekniske udvikling i Apple efter samme principper. Vi viser denne gang også en variant i adfærdsmodellen RSI. Det er en variant som ikke mange tekniske analytikere er klar over.
Det første tegn på, at en vendingsfase er på vej er som oftest en divergens. Vi beskriver den som værende negativ. I en bundfase kalder vi det en positiv divergens, men den korrekte måde at beskrive den på er konvergens. Som det fremgår af chartet over S & P 500, ser vi stigende aktiekurser ved den blå pil. Ser vi nede i adfærdsmodellen RSI (9 uger) ser vi faldende værdier i denne model. Det er en negativ divergens. Ser man lidt nøjere efter, består venstre skulder af en 1. divergens. Det fører til en korrektion. Bevægelsen fra støttelinien i H og den tilhørende stigning udgør en masse divergenssignaler. Den blå linie fortsætter sit fald i RSI. Det betyder, at vi har markante divergenssignaler eller man kan udtrykke det på den måde, at markedet mangler opadgående momentum. Forstil dig, at du kaster en kuglepen op i luften. Momentum er stærkest, når kuglepennen slipper hånden. På vejen op begynder kuglepennen af miste momentum og til sidst får vi en vendingsfase. Det får vi, når kursen bryder ned igennem 50 ugers glidende gennemsnit. Som man kan se af chartet er der også en grøn pil. I selve indekset er denne tegnet gennem de 2 bundpunkter i korrektionerne. Disse ligger højere, men nede i RSI modellen ligger de lavere. Det betyder, at der også her er divergens mellem indekset og RSI. Denne divergens kaldes en bear set-up. D.v.s. den næste opadgående bevægelse kan blive den sidste, inden markedet vil fuldende sit afslutningsprismønster. I adfærdsmodellen får vi en test af 60. Den går lige over. I den bevægelse går kursen også lige over 50 ugers glidende gennemsnit. Men vi ser ingen opadgående momentum, fordi vi har fået en advarsel om, at den næste opadgående bevægelse er den sidste, inden markedet fuldender sit SHS prismønster. Det sker ved en lukkepris under 1935. Da det er et ugechart, skal det ske en fredag. Prisobjektivet på faldet bliver minimum fra toppen af hovedet til halslinien – ligeså meget vil markedet som minimum falde fra den på den højre skulder, d.v.s. en forventet bevægelse mod et niveau omkring 1750. Vi er i øjeblikket i et bearmarked. Den tekniske definition på et bearmarked er lavere toppe og lavere bunde. Det har vi fået. Toppen ved den højre skulder ligger lavere end toppen af hovedet (H). Vi har også en lavere bund. Den skal ligge under korrektionen ved dannelsen af den højre skulder. Det gør den.
I forbindelse med SHS prismønstre er det vigtigt at vide, at et opadgående brud på halslinien som oftest vil føre til en markant stigning over den gamle top ved H. Derfor skal markedsdeltagere, der fortsat tror på en opadgående tendens håbe på et brud på 1935 trendlinien.
Posted af John Yde, 06/01/2016
Den amerikanske aktie Apple har fuldendt et prismønster af SHS typen. Selve udviklingen er en tekstbog i Teknisk Analyse. Chartet består af prisudviklingen på ugebasis med en fredags lukkekurs. Vi anvender altid 50 ugers glidende gennemsnit på ugebasis. Den nederste model er en RSI model på 9 ugers RSI. Som man kan se af chartet er der 3 toppe i kurserne. Disse er benævnt 0, 1 og 2 og ligger højere. Nede i adfærdsmodellen ses de tilsvarende toppe, men de ligger lavere. Det kaldes en 2. divergens og er en advarsel om en større korrektion. Vi får et nedadgående brud på 50 ugers glidende gennemsnit. Den højre skulder i prismønster bliver afvist ved 60 i adfærdsmodellen. I en nedtrend ligger denne i 60-20 og i en optrend i 40-80. Forinden havde vi set en afvisning ved 60 på den mindre korrektion lige efter 2. divergensen. Den er indtegnet med blå. Det er en antydning af, at 2. divergensen er korrekt. Prismønstret SHS er et afslutningsprismønster med en “halslinie” omkring 105,00. Vi har et brud. Målingen på mønstret er fra toppen af hovedet til halslinien. Lige så langt skal kursen falde som minimum. Det er kurs 85,00. Bemærk, at i 2012 var der et lignende SHS prismønster med kun en 1. divergens, der var meget bred. Det blev opfyldt.
Den amerikanske aktie Apple har fuldendt et prismønster af SHS... Læs merePosted af John Yde, 21/12/2015
Vi har nu i nogen tid fulgt udviklingen i Apple. Vi har tidligere vist afslutnings prismønstret i form af et SHS prismønster, der endnu ikke er afsluttet. Kursen sluttede i fredags i 106,03. En fredags lukkepris under 105,63 vil afslutte prismønstret med et potentiale ned mod kurs 85,00, som minimum. Hvis Apple aktien holder sig under 110,00 ved udgangen af december måned er mønstret afsluttet på månedsbasis. Kursen ligger under 50 ugers glidende gennemsnit. Vor adfærdsmodel ligger 60-20. Der er tale om en nedtrend. Denne vil blive bekræftet ved brud på 105,63.
Kursen lukkede den 28. december i 106,82.
Vi har nu i nogen tid fulgt udviklingen i Apple.... Læs merePosted af John Yde, 21/12/2015
Morgan Stanleys Verdensindeks befinder sig i en sidelæns bevægelse. Det gør det en smule vanskeligt at anvende trendbaserede modeller. Når markedet trender som det gjorde fra 2012 til 2014 ligger vor adfærdsmodel (nederste del) 40-80. I en nedtrend ligger den 60-20. D.v.s. når kursen bryder ned igennem 50 ugers glidende gennemsnit, skal adfærdsmodellen bryde ned igennem 40. Ellers har vi fortsat en optrend, der ligger 40-80. Når kursen bryder op igennem 50 ugers glidende gennemsnit, skal adfærdsmodellen bryde op igennem 60. Ellers er der ikke tilstrækkeligt med opadgående trendstyrke. I øjeblikket ligger kursen under 50 ugers glidende gennemsnit, og adfærdsmodellen ligger 60-20, så der er en nedtrend. Når vi samtidig ser på konjunktursituationen så øges sandsynligheden for, at der er tale om et valid salgssignal. Vore konjunkturmodeller antyder, at USA er på vej ind i svækkelse, men vi har ikke et signal om en recession. For dem som måtte interessere sig for mønstre i teknisk analyse, kan vi se, at et større topmønster kan være under dannelse. Det er uafsluttet endnu, men vil blive fuldende ved brud på 1580 (røde linie) Det er det samme mønster, som vi ser i Apple. (har været behandlet nogle gange her. Vi vise, hvor langt vi er i det mønster.
Morgan Stanleys Verdensindeks befinder sig i en sidelæns bevægelse. Det... Læs merePosted af John Yde, 18/12/2015
Der er ingen grund til at skjule, at vi er af den opfattelse, at den amerikanske renteforhøjelse er en forkert timing. Vore arbejdsmarkedsmodeller er ved at vende rundt. Inflationen er fortsat på et lavt niveau. Eneste tal for en inflation over 1% er CPI uden energi og fødevarer. PCE deflatoren er under 1%. BNP deflatoren er under 1%. CPI er under 1%. De ledende økonomiske indikatorer er i en vendingsfase cyklisk. Coincident er meget tæt på fase 2. I coincident er der 4 indikatorer, hvoraf industriproduktionen er en af dem. Fase 4 og 1 er stærke momentum perioder i udviklingen i en tidsserie, der bevæger sig cyklisk. I Fase 2 ser vi momentum blive svækket. I den amerikanske industriproduktionen ser vi direkte fald p.t. Vi er i fase 2. I fase 3 har vi altid fået recession. Fase 3 ser vi i 1973, 1980/81, 1990, 2000 og 2007. Vi kan ikke i den nuværende udvikling forecaste en recession, men situationen antyder, at vi er på vej ind i en recession. Den kan komme i 2016. Husk: “What you see is what you get”. Man må aldrig anlægge politiske betragtninger eller følelser i en vurdering af konjunktursituationen.
Der er ingen grund til at skjule, at vi er... Læs merePosted af John Yde, 16/12/2015
En af de store konjunkturmestre er Geoffrey H. Moore. For dem som måtte interessere sig for Business Cyclen er bogen: “Business Cycles, Inflation and Forecasting et must. Som titlen anfører, så behandles også inflationen. Vi kan læse adskillige steder, at stigende beskæftigelse normalt fører til stigende inflation og vice versa. Det har Geoffrey H. Moore også beskæftiget sig med i bogen og også vist sammenhængene grafisk. Men han har også vist en anden meget interessant tidsserie: Employment ratio. Denne tidsserie dækker over den totale befolkning over 16 år i nævneren. Dette tal dækker over det totale potentielle arbejdsudbud. Tallet ignorer at dele af befolkningen ikke er i stand til at arbejde af mange grunde. Employment ratio dækker over den civile andel af beskæftigelsen i forhold til hele befolkningen. Som man kan se af kurven (sort) har vi siden 70erne set en voksende andel af befolkningen, der arbejder. I de faser hvor vi ser et fald er det et udtryk for en konjunkturnedgang. I de faser hvor vi ser en stigning er der tale om en konjunkturopgang. Vi kan se, at siden 2000 er det overordnede billede en faldende trend. I billedet kan vi også se Demetra Business Cycle Model. Der er en tendens til, at denne model får vendingssignalerne før vendingen i employment ratio. Som man kan se, har vi set et cyklisk opsving siden 2009, hvor vi var under ligevægt. Nu er vi over ligevægt. Vi ser også, at en vending synes af være i gang. Det antyder, at vi står over for en konjunkturnedgang og dermed faldende inflation. I historisk sammenhæng giver bolig- og kreditbobler altid deflation. Det er sandsynligvis den 4. vi har set siden 1800. Den i 1814 er vi ikke sikre på, fordi vi ikke har data, men vi ved, at det er en spekulationsboble. Beskæftigelsesandelen er p.t. så lille i forhold til befolkningen, at efterspørgslen efter varer og tjenester ikke er stor nok til at sætte gang i inflationen. Dertil kommer, at de markant faldende råvarepriser presser engrospriserne. Det er svært at opretholde inflation, når engrospriserne falder, så voldsomt som det gør. Situationen antyder, at en amerikansk rentestigning er en forkert beslutning, fordi en vending i arbejdsmarkedet er i gang. Det viser alle vore arbejdsmarkedsmodeller. Det er ingen trøst, at den samme fejl begik den amerikanske centralbank i 1931.
En af de store konjunkturmestre er Geoffrey H. Moore. For... Læs mere