Indien er ikke kun hvede eksportør

Indien har forbudt hvedeeksport og så senere blødt lidt op på retorikken, idet man godt må eksportere til lande i nød. Men Indien er altså heller ikke kun et eksportland. Grafen herover viser den årlige netto eksport og import af hvede. Vi skal altså ikke længere væk end til 2018 og 2017, før landet var netto importør. Men det er dog tydeligt, at landet nu i stigende grad er blevet til et eksport land, hvilket altså også betyder, at landet trods en voksende befolkning i stigende grad er i stand at producere mere hvede, end landet har behov for. Selv om hvedeudbyttet er lavt i vestlig forstand, så er det siden slutningen af 1970’erne mere end tredoblet.