Jobrapporten fra USA skuffede i september
Posted af John Yde, 02/10/2020

Jobrapporten fra USA for september skuffede. Godt nok faldt arbejdsløsheden til 7,9% (den hvide kurve), men der blev kun skabt 661.000 nye jobs uden for landbruget (de rød/grønne søjler), og det var væsentligt mindre end de 859.000, som markedet havde forventet. Det hører dog med til historien, at de tidligere to måneder er blevet justeret opad med ialt 145.000 personer, og lægger man dem til, så nærmer det sig jo det forventede tal. Deltagelsesgraden faldt dog fra 61,7 til 61,4%. Her havde man forventet en stigning til 61,9%.





