PMI lavere end ventet i Kina

HSBC PMI Kina 20.11.14

HSBC’s opgørelse af det kinesiske PMI for produktionssektoren falder til 50,0 i november, hvilket er lavere end ventet 50.2. Dermed balancerer PMI på kanten mellem vækst (over 50) og tilbagegang (under 50) og ligger på et 6 måneders lavpunkt. Det bliver interessant at se, om det også trækker ned i det officielle PMI tal fra den kinesiske regering. I oktober lå dette PMI tal på 50.8. Det underliggende komponenter viser vækst i ordrer (51.6) og produktion (53.1), mens der er tilbagegang i eksportordrer (49.9) og beskæftigelse (48.4). Under alle omstændigheder taler PMI ikke for, at den kinesiske BNP vækst er på vej op i et højere gear.