Garantistillelse af lån giver udfordringer i Kina

BN-FR885_G5_G_20141124003213

BN-FR882_G2_G_20141124002613

BN-FR884_G3_G_20141124002806

Siden 2007 har den kinesiske regering instrueret bankerne i at lave flere udlån til små virksomheder, som traditionelt er de mest effektive virksomheder. Det har bankerne tidligere været tilbageholdende med, da det er forbundet med større risici. Så har det været nemmere at yde lån til virksomheder, der er helt eller delvist statsejet med en garanti fra den kinesiske regering. Bankerne stiller krav til de små virksomhederne om en garantistillelse. Det kan ske ved, at en anden virksomhed stiller en garanti for den pågældende låntager overfor banken. Denne type garanteret långivning er vokset og fylder 17% i de 4 største banker og omkring 1/3 i de resterende banker. Udfordringen med denne type långivning er, at hvis en virksomhed går konkurs, kan det trække de virksomheder, der har stillet garantier, med i faldet. Derfor er frygten, at det skaber et ‘edderkoppespind’ af lån, der kan bringe flere virksomheder i problemer, hvor dårlige virksomheder kan smitte af på den sunde del af økonomien. Det kan i givet fald få bankerne til at stoppe denne type långivning og få en vigtig lånekilde til at stoppe.