Afgørende periode for Vestas aktien

vestas181213

Vestas aktien korrigerede til lige under 50 dages gl. gns. (den grønne linie) i starten af december, men aktien er nu ved at kravle over dette snit igen. Det betyder, at der igen er lidt mere usikkerhed med hensyn til en top i starten af november. Hvis vi skal vurdere på kursudviklingen siden toppen, så må vi også konkludere, at der ikke er tale om et bekræftet trendmønster nedad. Det kunne derfor betyde, at kursen skal tilbage til eller over den tidligere top – altså at optrenden endnu ikke er helt afsluttet. Men det er helt afgørende, at aktien er i stand til at rykke opad. Sagen er nemlig, at vi kan betragte den aktuelle stigning som højre “skulder” i et klassisk “skulder-hoved-skulder” topmønster (de orange punkterede buer). Det bliver derfor særdeles alvorligt for aktien, hvis kursen vender rundt nu og bryder “halslinien” (den vandrette orange stiplede linie) på 138 niv. Brud og lukkepris under denne linie vil fuldende et klassisk topmønster og viser vej yderligere nedad.