Kakao futuren ved 10000 niveauet

Kakao futuren handles nu omkring 10.000 niveauet. Det er 2½ gange prisen i starten af januar måned – altså på 3 måneder. Grafen herover viser udviklingen siden slutningen af 1950’erne og gengiver 2. positions kontrakten. Det ses tydeligt, at prisen er på “all-time-high”. Markedet er ekstremt overkøbt, men det er måske vigtigere i den aktuelle situation, at der ikke er antydning af divergenser ved toppene. Hvis den aktuelle optur skal være procentvis af samme længde som prisstigningen fra 1965 til 1977, så vil det sende prisen helt op til 16500 niveauet. Ud fra en langsigtet betragtning er der nu støtte mellem 5495 og 4610 niv. med midten ved 5000 som et naturligt punkt, da det udgør 1977 toppen.