Chicago hveden er spekulativt overkøbt
Posted af John Yde, 06/08/2012
Hvis man tager de samlede spekulative positioner på de amerikanske hvedefutures (altså ud over Chicago også Kansas City og Minneapolis), så viser chartet en spekulativt overkøbt position i hveden. Der er nu over 100.000 flere købs- end salgskontrakter blandt de ikke kommercielle aktører (den rød/grønne kurve). Det er mere end ved opturen i 2007/2008 og tæt på at tangere toppen i 2010/2011. Men det er naturligvis afgørende, at vi ser vendingen i selve hvedeprisen. Dette er kun en indikation af, at hvis vi ser en top i hvedeprisen, så har den en højere grad af mulighed for at være valid.