Der skal nok ikke meget til at signalere foreløbig top

Det er vores indtryk, at det ligner et kileformet afslutningsmønster i DAX futuren (juni 2017) mellem de viste to stiplede røde linier. Det betyder også, at allerede brud på bundlinien ved p.t. 12030 niv. vil være første signal om, at vi har set i hvert fald en foreløbig top i aktiemarkedet.

Det er klart, at det vil være et yderligere signal, hvis indexet er i stand til at slutte under niveauet i aften. Det kan som min. sende indexet tilbage til 11.500 niv.

Ser vi i et lidt større perspektiv, så ligner det en “spinning top” i går iflg. candlestick mønstrene. Det varsler også top i indexet, hvis kursen falder og lukker negativt i dag.