Det ligner fortsat en snarlig bund i Vestas aktien

Det ligner fortsat et oplæg til snarlig bund i Vestas aktien, der dog foreløbig har vanskeligt ved at finde et solidt fodfæste. Men bl.a. baseret på de historiske forhold, så der er oplæg til bund tæt på det aktuelle niveau. Vi kan bl.a. se, at aktien er ca. 50% under sin årlige trend, og det var også tilfældet i slutningen af 2008 og ved bunden i 2003 (se de blå pile i chartet herunder.

Vi skal dog se en bund bliver bekræftet, før det går fra oplæg til signal, og det kræver foreløbig, at aktiekursen går tilbage over først 50 dages gl. gns. (p.t. 59.50) og derefter over toplinien i den nedadrettede kanal (den lysegrønne kanal i chartet øverst (p.t. på 73 niv.). Det kan sætte gang i en betydelig modreaktion, der som min. bør kunne sende aktien tilbage til den lange trend (den årlige trend ved 100 niv.).  Læg også mærke til chartet herunder, der viser den tidligere gode sammenhæng mellem Vestas aktien (rød linie) og Brent råolien omregnet til danske kroner (blå linie). Jo dyrere olie jo mere incitament til at investere i alternativ energi. Men denne kobling brød i slutningen af 2009 og har ført til et kæmpe misforhold mellem incitament kurven (råolien) og Vestas aktien.