Divergensen mellem Tyskland og Spanien

Grafen herover stammer fra BloombergBriefs og viser forskellen i konkurrenceevnen mellem Tyskland og Spanien siden euroens fødsel i 1999. Der er regnet med “real effective exchange rates”, og mens euroen for Spaniens vedkommende er godt 8% for høj, så er den godt 12% for lav i forhold til den tyske beregning. Det vil altså sige, at valutakursen mellem Spanien og Tyskland burde devalueres med 20%, hvis det kunne lade sig gøre, og det er naturligvis også et billede på, at Spanien ikke for alvor har udlignet konkurrenceevnen – snarere tvært i mod.