Hvordan kan man spotte en boble?

bubble040414

Grafen herover viser en mulig metode til at spotte en boble i aktiemarkedet. Nej, det drejer sig ikke om aktiemarkedet generelt men om et sektor index. Grafen viser S&P 500 indexet kapitaliserede værdi siden 1974 fordelt på sektorer. Der er altså tale om, at den viser hver sektors relative værdi i forhold til hele indexet (100%). Den afslører således tydeligt, at energisektoren var i en boble i starten af 1980’erne, hvor den steg til at udgøre 26% af indexet, ligesom IT boblen i 2000 er tydelig, hvor denne sektor steg til 32% af det samlede index.