Indtjeningsforventningerne vækker minder til 2000 og 2007

Der er en stærk optimisme på aktiemarkedet og også blandt aktieanalytikerne. Grafen viser den realiserede profitmargin i S&P500 selskaberne historisk. Her ligger indtjeningen aktuelt over højdepunktet for 2007. Den stiplede linie viser indtjeningsforventningerne frem til udgangen af 2013, hvilket peger mod nye rekordhøjder. Det vækker minder til situationen i 2000 og 2007, hvor analytikerne på samme måde lagde ‘linealen’ på de foregående års udvikling og forventede nye rekordniveauer for indtjeningen.