Finansnyt

Mulig “key-reversal” i JPY/DKK kan afslutte “hovedet”

Det ligner en mulig “key-reversal” opad i JPY/DKK i dag. Det kan samtidig indikere afslutningen på “hovedet” på et stort klassisk “skulder-hoved-skulder” topmønster, som indikeret i chartet herover. Hvis dette mønster bliver en realitet, så ventes yen-kursen nu at stige til et niveau over 7.00 – måske helt til 7.20 niv. for at opbygge højre “skulder”. Derefter vil brud på den røde stiplede “halslinie” på 6.80 niv. fuldende mønstret og yderligere bekræfte, at der er tale om en stor nedadrettet trend for JPY/DKK.