Nu er vi der snart

Den fortsatte fremgang for aktiemarkederne betyder, at volatilitetsindexet snart er tilbage ved de historiske bundniveauer. Indexet er ved 11.30 og dermed meget tæt på den historiske bund lidt over 9, som grafen herover viser. Volatilitetsindexet er udtryk for markedets tillid (eller det modsatte) og et lavt index indikerer altså stor tillid til, at den positive udvikling fortsætter, og at der ikke er nogen større fare for at investere i markedet. Men husk i den forbindelse på, at markedet jo er mest positivt nær en top (og omvendt).