PMI index og elproduktion ude af trit i Kina

Det er altid svært at vurdere pålideligheden af de økonomiske data, der kommer fra Kina. Derfor har elproduktionen ofte været brugt som bedste indikation på, hvordan den økonomiske aktivitet udvikler sigt. HSBC har netop offentliggjort PMI indexet for Kina, der ligger på 51.7 i marts og er bedre end ventet. Det signalerer ekspansion i den kinesiske produktionssektor. Zerohedge.com har sammenholdt PMI med den årlige vækst i elproduktionen som vist i grafen. De blå prikker viser tidligere forhold mellem PMI og væksten i elproduktionen. I februar var der en negativ vækst i elproduktionen med 13% som vist med den røde prik. Det er det største fald, der er registreret. Det stemmer dårligt overens med PMI tallet for marts, med mindre væksten i elproduktionen springer fra -13% i februar til +10% i marts.