USDA rapport giver korrektioner

Den meget fulgt afgrøderapport fra det amerikanske landbrugsministerium (USDA) nedjusterede bl.a. forventningerne til de amerikanske slutlagre på sojabønner (den blå kurve). Det førte dog alligevel til, at sojabønne futuren faldt (de hvide søjler).

Årsagen skal nok både søges i, at markedet i forvejen havde spekuleret prisen op, og at der på verdensplan var tale om en opjustering af forventningerne til slutlagrene.

Og så er der også lige det faktum, at sojabønne futuren netop nåede et udregnet mål på 1046.5 forinden (den orange markering).

Der var i rapporten kun tale om en mindre nedjustering af forventningerne til de globale slutlagre på hvede, selv om der er problemer med forårshveden i USA, hedebølge i Spanien og Frankrig og tørke i Australien. Men det bliver delvis opvejet af en opskrivning af forventningerne til høsten i Rusland og Tyrkiet.

USDAs afgrøderapport kan downloades ved at klikke på billedet herunder: