Overblikket

Er hvedemarkederne nået sit yderpunkt?

Der er grund til at være opmærksom på, at de internationale hvedepriser nu har nået det samme niveau som i 2008. Dette betyder, at vi sandsynligvis står over for en ny svækkelse i hvedepriserne. Normalt kommer svækkelserne i forårsmånederne, når udsigterne til den nye høst nærmer sig. Markederne har en tendens til at frygte udviklingen. Hvedemarkedet er i stor stil præget af spekulanter. Det er godt for markedet, idet det øger likviditeten i markedet. Risikoen ligger i endnu et dårlig høst. I historisk sammenhæng har vi ikke set en sådan udvikling siden inflationen ændrede sig i begyndelsen af 1980erne. Teoretisk er det sådan, at jo højere priserne kommer op, jo mindre vil efterspørgslen blive. Samtidig vil hvedeproducenterne forsøge at øge arealet, fordi hveden giver en stort dækningsbidrag. I den nuværende situation er bytteforholdet mellem svinepriserne og hvedepriserne i samme niveau som i 2008. Det betyder, at svineproducenterne må binde en lille 100 krone seddel i halen på hver slagtegris, der bliver produceret. Det fører pr. automatik til en nedgang i produktionen af slagtesvin. Dermed mindskes efterspørgslen efter korn til foder. Da prisen i 2008 lå på ca. kr. 170,00 på hvede ville ingen tro på en pris på kr. 85,00. Da prisen sidste år var i kr. 85,00 ville ingen forvente en pris på 170,00. Nu er der ingen, der tror på, at prisen vil kunne bevæge sig ned i kr. 85,00 igen. Ja, hvad skal man tro på?

Hvede

Kommentarer

  1. sven aage, 21. februar, 2011, 17:57

    Er det så i juni måned man skal ud og finde en svineproduktion, der burde jo blive et løft i svinepriserne hvis flere landmænd ophører med svineproduktion. Eller kan man forvente et yderligere prisfald på landbrugsejendomme måske 20-30% lige så snart renten stiger.

  2. Raun, 21. februar, 2011, 20:05

    Hej Svend, du var for en måneds tid siden inde på, at de lange renter var inde i en opadgående korrektion. Men dine modeller fortælte at det så ud til at korrektionen burde være tæt på at være forbi. Og Renten vil herefter forsætte ned. Selvfølgelig med korrektioner undervejs…… Er vi stadig i denne korrektionsfase, eller er der brudt nogle fundamentale grænser, så billedet ser anderledes ud idag, kontra for en måneds tid siden?

  3. nfø, 21. februar, 2011, 22:08

    Kineserne og andre lande køber op i råvarer uanset pris, de vil for enhver pris undgå at uroligheder i Deres befolkning skal udvikle sig p.g.a. fødevare mangel. De lande som ikke sikrer sig får uroligheder!!
    Marc Faber er en af mine favoritter og har mange års erfaringer bag sig. Han var også en af de få der udtalte sig i marts 2009:” We are at the bottom now”. Den seneste video fra 20.feb.2011: Oil may go up substantially from current levels …. http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=VIxX7TbeHTY… + et chart .. http://stockcharts.com/h-sc/ui?s=$CRB&p=M&yr=13&mn=0&dy=0&id=p17377928198&a=221376440

  4. Svend Jørgen Jensen, 22. februar, 2011, 09:43

    Sven Aage, jeg vil mene, at man skal vente endnu en periode d.v.s. omkring 2013/15. Der er ingen priser på landbrugsejendomme.
    Raun, det er stadig min opfattelse, at de lange renter vil falde igen. Den høje arbejdsløshed og de dårlige byggekonjunkturer vil medføre, at renterne vil falde igen.
    nfø, uanset dette, så kan det jo konstateres, at priserne bevæger sig op og ned i de såkaldte soft commodities. Teorien er den såkaldte spindelvævsteori.

  5. nfø, 22. februar, 2011, 11:59

    Et par spørgsmål til Svend Jørgen: 1. Du har fortalt at når Guldet stiger i pris er det tegn på inflation, hvordan er den sammenhæng P.T.,?? vi har vel i øjeblikket deflation med faldende forbrugerpriser. 2. Hvad sker der med Sweiser Francen de næste år ??

  6. Svend Jørgen Jensen, 22. februar, 2011, 12:31

    nfø, guldet forecaster normalt inflation, men i øjeblikket stiger det på grund af usikkerheden. Vi har ikke deflation, men får vi en ny recession vil råvarepriserne falde. Det indebærer risikoen for deflation. CHF/DKK er i en optrend. Det vil den formentlig fortsætte med i år. Men en trendændring vil selvfølgelig ændre holdningen.

  7. nfø, 22. februar, 2011, 13:15

    Jeg ser en større sammenhæng mellem Guld og CHF end Guld og inflation 😉

  8. Svend Jørgen Jensen, 22. februar, 2011, 13:55

    nfø, når du ser en sammenhæng mellem CHF og guld, så hænger det sammen med, at dollar og guld normalt bevæger sig modsat. Der er også en sammenhæng mellem CRB Raw Industrials og guld. Deraf inflationssammenhængen.

  9. Erik, 27. februar, 2011, 23:15

    Tidligere har kraftig olie prishop ført til recession, men hvor lang tid går der til recessionen sker?

  10. Svend Jørgen Jensen, 1. marts, 2011, 12:58

    Hej Erik,

    risikoen består i et fald i de ledende økonomiske indikatorer. Det har vi ikke p.t., men i januar så vi kun en stigning på 0,1. Forecastet på recessionen kommer et stykke hen i olieprisstigningerne. Recessionen ser ud til at finde sted på toppen af olieprisstigningerne.

  11. Claus C, 4. marts, 2011, 17:47

    47 – jeg er overbevist om at vi får en invers rentestruktur i Euroland – som i USA i 2006-7…ECB hæver styrerenten men økonomien slår bak og markederne handler kurserne på lange fordringer op. Passer dette ind i dine analyser? Du har jo gennem længere tid påpeget at TA viser at vi kun ser en korrektion i øjeblikket på de lange renter.

  12. skive, 8. marts, 2011, 21:05

    Bliver styrerenten(den korte rente) i ECB hævet for, at den skal få en tilsyneladende opgang til at se mere reel ud?(psykologi?)- eller er det for at tage dampen ud af en reel opgang?-Hvedeprisen, er den mest korreleret til den korte rente?skive

  13. Svend Jørgen Jensen, 9. marts, 2011, 08:29

    Hej Claus, jeg tror ikke, vi får en inverse rentestruktur. Årsagen til stigninger i inflationen skyldes olie og fødevareprisstigninger. Vi ser nu, at hvedepriserne falder.Vi forventer at se denne tendens fortsætte. Fortsætter olien med at stige, fører det til ny recession. Der er meget stærk korrelation mellem markant stigende oliepriser og recession. Skive, hveden skal stige markant fora t få indflydelse på inflationen. Det er først den lange rente, der bliver ramt. Kun i det omfang virksomhederne kan overvælte de stigende fødevareomkostninger på forbrugerne vil det få effekt på inflationen. Dette afhænger af hvilken konjunktursituation, vi har.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.