Overblikket

Guld og CRB Raw Industrial

Guldet er sandsynligvis i en vendingsfase fra en stigende trend til en faldende trend. Den primære årsag er, at nu kan alle se, at guldet skal stige. Alle guldsmede og alle med relation til guld- og sølvmarkederne har skilte i vinduerne, hvor de er købere af guld og sølv. Det er afslutningen på markedet. Hvis vi ser bort fra den psykologiske del, hvad kan så begrunde et fald. Vi har længe været bevist om, at Industriråvarerne og guldet følges ad. Vi ser nu, at vi har fået en trendvending i CRB Raw Industrials. Det antyder, at guldet snart vil foretage en trendvending. I månedschartet vil en lukkepris under 1570 antyde, at vi står overfor en større svækkelse. Guldet har stærk støtte i dagschartet i 1600 dollar. En bevægelse ned under 1570 vil afslutte et topområde med et potentiale ned mod 1250. Ved ethvert estimat er der grund til at spørge om sandsynligheden for en sådan udvikling. i august måned 1999 lå guldmarkedet i kurs 252. Det har været oppe i 1900. Der er tale om et marked der er steget 7,5 gange. Står vi overfor en recession, så vil industriråvarerne falde markant. Dermed har vi en antydning af, at der er tale om et sandsynligt scenarie.

Kommentarer

  1. Rasmus, 14. december, 2011, 20:54

    Hvis guld falder, aktier falder, boligmarkedet falder, obligationer er tvivlsomme…. og pengene tør man næsten heller indskyde i banker mere… hvor vi så på vej hen? Eller er det så det stadie man kalder frygt – og vi så er nået faktisk er nået bunden?

  2. skive, 14. december, 2011, 21:05

    Hvis CRB og guld plejer sikkert at korrelere/følges ad, bude man jo være gået kort i guld for over en måned siden!Tilsyneladende følges stigningstakterne ikke rigtig!–Er der traditionel større tidsforskydninger i korrelation mellem CRB og korn, hvis der da overhovedet er en korrelation, -som kan bruges-?Skive

  3. Lars, 14. december, 2011, 23:30

    Der er mere og mere som gør at denne recession minder om 30’ernes. Var der overhovedet noget som steg i 30’erne. Er der en pendant til i dag?

    • Henrik Christensen, 15. december, 2011, 19:52

      Rasmus,
      30erne bød på historiske muligheder for at lave en gevinst på aktiemarkedet, som naturligvis ikke var forankret i en køb og hold strategi- disse oplagte muligheder i 30erne hører man sjældent om. Situationen siden 2000 er på det punkt ganske sammenligneligt. Pessimismen under et såkaldt sekulær bear markedet optræder af gode grunde med en høj frekvens, men faktisk en del gange uberettiget i forhold til de muligheder et sekulært bear marked tilbyder. Dette netop i disse perioder råvarene stiger befinder sig et sekulært bull marked.

  4. Svend Jørgen, 15. december, 2011, 09:28

    Rasmus, I historisk sammenhæng er der perioder, hvor “Cash is King”, men om det er i den nuværende periode er tvivlsomt. Det er lidt underligt, at det i øjeblikket er låntagerne i realkredit som favoriseres, idet inflationen er højere en lånerenter, medens investorerne ikke får noget særlig realrente. Omvendt ser vi bankerne hæve renterne. Det hæmmer væksten og investeringslysten. Guld og sølv faldt markant i går. Det er måske shortpositioner, der er indtjeningsmuligheden p.t. Den teoretiske bund ses i 2013/2014.

  5. Svend Jørgen, 15. december, 2011, 09:32

    Skive, der er en tendens til, at CRB Raw Industrials leder guldet. Se engang på chartet. Ved at klikke på det, kan du få det noget større.
    Lars, ja arbejdsløsheden :-). Nej, obligationskurserne steg efter en markant rentestigning. Den danske diskonto steg også i 30erne. Den var faktisk helt oppe i 6%, men faldt ned i 0,50%.

    • Lars, 16. december, 2011, 00:17

      Hvordan gik det med udviklingen i guldkursen i 30’erne? Har prøvet at finde charts som går helt tilbage til 1900, men det er ikke lykkedes.

  6. Svend Jørgen, 16. december, 2011, 19:07

    Lars, Guldet lå nærmest fladt fra 1929-33. Herefter steg det voldsomt d.v.s. ca 3 gange og toppede i 1940. Kan se guldpriserne tilbage til 1906 på årsbasis.

  7. Erik, 16. december, 2011, 21:34
  8. Svend Jørgen, 16. december, 2011, 23:33

    Jeg har mine priser fra en amerikansk årbog, som jeg har stående. Jeg må lige se på dataene igen.

  9. Svend Jørgen, 19. december, 2011, 12:13

    Jeg kommer til at se, at vi har dataene tilbage til 1760. Vi har dem fra The Foundation for the Study of Cycle. De stemmer overens med dem NFØ har vist. De data jeg har vist er formentlig pris x mængde. Værdien af produktionen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.