Overblikket

Kondratieff bølger i renter, bruttofaktorindkomsten og beskæftigelsen

Vi tager den sidste af Kondratieff bølgerne, som jeg har i mit “arkiv”. Her er vist sammenhængen mellem BFI (BNP), renterne og beskæftigelsen. Bemærk, at der er meget stærk korrelation mellem BFI og beskæftigelsen. Det betyder, at beskæftigelsen er en coincident (BNP) indikator. Det er det også ifølge Conference-Board. Da der er tale om næsten 100 års data, så er det en regel, man kan stole på. Nogle økonomer hævder, at beskæftigelsen er en sen økonomisk indikator. Det er det ikke. Herudover skal man bemærke, at renterne først stiger, langt hen i vækstperioden. Vi kan også se, at renterne først falder når væksten er gået i stå. Det har en betydning for konverteringer. Ja, vi skal nok føre tallene a`jour i løbet af i år og vise dem.

Kommentarer

  1. skive, 8. januar, 2012, 19:57

    Hvor er faseforskydningerne i tidssenarierne normalt mest valide? -I toppen – i bunden- eller når “kurverne” er på vej op ,-eller når “kurverne” er på vej ned-?skive

  2. skive, 8. januar, 2012, 20:19

    Er der en vis “orden”/(gentagelse af rækkefølge) som tidssenarierne viser sig med?Byttes der om på rækkefølgen som tidssenarierne præcenterer sig i – ved en krise idag- sammenlignet med en krise for ca. 60 år siden?Med tidssenarier mener jeg enkeltkomponenterne i f.eks. leading, coincidens eller lagging!skive

  3. Ribemand, 9. januar, 2012, 09:45

    Hej Svend Jørgen

    Jeg har svært ved at se sammenhængen i dette chart og så det chart du har bragt her http://www.demetra.dk/ugeoverblikket/den-langsigtede-cyklus-i-den-danske-beskaeftigelse-varsler-storre-nedtur/

    Hvis jeg forstår dine chart korrekt vender cyklussen forskelligt i de to charts. Det er dog lidt svært at forstå chartet herover da der ikke er dataserier på. Samtidig vil jeg spørge om jeg forstår det korrekt når jeg forstår chartet som et chart der er fra 2003?

    Jeg savner blot en forklaring på forskellen imellem de to chart du har bragt med 1 måneds mellemrum.

    Mvh. Ribemand

    • Svend Jørgen, 11. januar, 2012, 17:43

      Hej Ribemand, Det er noglel år siden, jeg arbejdede med det chart. Men umiddelbart kan jeg ikke finde den model, men jeg lover dig, at jeg nok skal finde ud af det. Men du må give mig noget tid.

      • Svend Jørgen, 11. januar, 2012, 23:17

        Ribemand, jeg fandt ud af det. Beregningerne er udarbejdet på den måde, at på den årlige vækst har jeg etableret en række glidende gennemsnit. Væksten er fra år/år. Disse gennemsnit falder stort set sammen. Jeg har valgt 27 års glidende gennemsnit, fordi det er den halve Kondratieff Bølge. På dette gennemsnit har jeg etableret MACD systemet. Men hensyn til beskæftigelsen har jeg gjort det samme. Valgt 27 års glidende gennemsnit og sat MACD på den. Det giver de viste kurver. I det andet billede har jeg brugt MACD direkte på tallene uden at anvende noget glidende gennemsnit. MACD er forskellen mellem 13 og 26 års eksponentiel glidende gennemsnit. Håber det afklarer.

        • Ribemand, 12. januar, 2012, 11:40

          Ok jeg forstår bare graferne sådan at den ene graf peger mod stigende beskæftigelse cyklisk mens den anden ser ud til at vise faldende beskæftigelse cyklisk

          • Svend Jørgen, 12. januar, 2012, 14:49

            Ja, det er korrekt. Det kan betyde, at når de kortere cykler bunder ud, så vil vi se et større økonomiske opsving.

          • Ribemand, 13. januar, 2012, 19:30

            Jeg forstår ikke helt dit svar for som jeg læser de to grafer er cykluslængden den samme på de to grafer med samme tidsserie. Derfor forstår jeg ikke at de vender hver sin vej.

  4. Svend Jørgen, 11. januar, 2012, 23:21

    Skive, jeg forstår ikke rigtig, hvad du mener. Hvad mener du med faseforskydningerne.

  5. Svend Jørgen, 16. januar, 2012, 13:57

    Ribemand, Lad mig forklare det på en anden måde. Hvis du har 100 års data, så vil der være forskellige rytmer i disse data. Jeg har fundet 2 forskellige rytmer i den samme tidsserie. Der er mange andre, hvis du anvender andre metoder. Det er ikke entydigt. Men det er vigtigt, at du bruger samme målemetode på tidsserierne, hvis du skal sammenligne cyklerne. Det har jeg gjort.

  6. Steffen, 19. januar, 2012, 09:40

    Hej Svend Jørgen,
    Jeg overvejer at tage et aftaleindlån på 3 eller 4 år på 3,75 %, men er lidt nervøs for at renterne vil stige inden bindingsperioden udløber. Hvad siger dit renteforecast? Vil renterne stige indenfor de næste 3-4 år?

    Tak for jeres analyser.

    Mvh.
    Steffen

    • Svend Jørgen, 19. januar, 2012, 09:48

      Steffen, det er ok blot du holder dig inden for Euro 100000. D.v.s. ca. 744000,- Vi forventer ikke rentestigninger de første 3-4 år.

  7. Henning Bredahl Thomsen, 19. januar, 2012, 10:10

    I 1972 blev jeg undervist at prof. Søren Gammelgård i Kondratieffs konjukturanalyser. Det har hjulpet mig meget til at forstå de økonomiske kriser.Selv om jeg har tjent godt på min viden forventede jeg at krisen skulle være kommet før. Kondratieff beskrev den gennemsnitlige længde de sidste 1000 år til 53,6 år hvis jeg husker ret.
    Denne gang tog det ca. 25 år længere.
    Min egen forklaring ligger i at vi kom senere igang på grund af 2. verdenskrig. Berlinmurens fald gav yderligere nogle års “lebensraum”. Tårnenes fald i 2001 betød at pengekopimaskinen blev startet for at terrorister ikke måtte være skyld en økonomisk krise.
    Eller har du en anden forklaring?
    Når regeringer prøver at undgå kriser, forlænger de kun krisen.Lidt skal der selvfølgelig gøres for at undgå total kaos.

    • Svend Jørgen, 19. januar, 2012, 10:40

      Henning, godt med en sådan kommentar. De data jeg bruger kommer fra Gammelgård. Mit første gæt var en bund i 2002, mit andet gæt var en bund i 2011, mit 3. gæt bliver 2020. De værste kriser i “nyere tid” var i 1873, 1929 og 2008. Krisen i 1873 varede 65 måneder. Hvis den varer ligeså længe denne gang, så har vi en bund i 2014. Boligmarkedet vil formentlig ikke være normaliseret før i 2016/17. Jeg tror de kortere cykler (Juglar) og ubalancerne presser de lange Kondratieff bølger.

  8. Henning Bredahl Thomsen, 22. januar, 2012, 19:59

    Svend Jørgen, Tak for de pæne ord.
    I mange år bekymrede jeg mig om, hvorfor de store kriser er “nødvendige” hveranden generation (53,6 år) , men vijlen til forandringer er ikke tilstede før en, det er uundgåelig. “I mellemtiden kan vi lige så godt have det sjov”
    Usikkerheden om hvornår vi har nået bunden, har jeg fuld forståelse for. Staternes forsøg på at “undgå” krisen vil forlænge krisen. I 1937 fik USA et stort tilbagefald, fordi de troede at økonomien kunne klare sig uden hjælp. Mit bedste gæt er at krisen vil vare mindst 15 år. Til den tid har folk fået skrækken ind med modermælken og økonomien vil kun langsom komme igang igen.

    • Henning Bredahl Thomsen, 22. januar, 2012, 21:34

      Glemte at nævne, at på vej mod bunden vil der være mange falske signaler om at økonomien er vendt også kaldet “Tyrens fælde”. Fra 1929 til 1933 stiger aktierne (Dow Jones) ca. 11 gange. Hver gang må de have troet at økonomien var vendt, men fortsatte ned.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.