Overblikket

Kondratieff bølger (åben for diskussion)

I teorien findes der en række bølger i den økomiske udvikling. Der er især 4, der omtales. 1) Kitchin, 2) Juglar, 3) Kutnets og 4) Kondratieff bølger. De sidste benævnes også 50-60 års bølger. Grundlaget for den russiske økonom Kondratieffs arbejder er beskrevet i hans værk fra 1926: The Long Waves In Economic Life. Grundlaget for hans arbejder var bl.a. råvareprisudviklingen. Råvarer og renter er tæt forbundne,  fordi inflation og råvarer er forbundne. Vi har vist den cykliske udvikling i de danske lange renter fra 1800 tallet. Som man kan konstatere, så er der cykliske bevægeler i renteudviklingen. En cyklus er fra top til top og fra bund til bund. Den gennemsnitlige cyklus i renterne varer 53 år. Den sidste bund var i 1946. Dermed kan vi konstatere, at den nuværende cyklus vil vare flere år end den plejer. Foreløbig har den varet i 65 år. Det er usædvanligt. Spørgsmålet er, hvornår den vender. Det bliver sandsynligvis inden for de næste 10 år. I praksis kan det være vanskeligt at finde disse bølger, der også findes i f.eks. BNP i Danmark. Niels Kærgård (tidligere overvismand) har skrevet en bog: “Økonomisk vækst” – En økonometrisk analyse af Danmark 1970-1981. Her omtales bølgerne. Niels Kærgård kunne ikke finde disse bølger. De samme rentebølger ses i de amerikanske og engelske renter. Bølgerne er beregnet ved hjælp af differencen mellem 2 glidende gennemsnit – en metode som de “gamle” økonomer og cyklusforskere anvendte.

Kommentarer

  1. skive, 7. december, 2011, 13:01

    -(Med “komponenter” mener jeg:pengemængde,aktiekurser, renter, produktionsmængde, priser, arbejdsløshed ,BNP, indtjening, gæld osv.osv.)-Hvilke komponenter har de mest interessante cycliske bølger?Hvordan sammensætter man “komponentindholdet”for at beskrive konjunkturerne i kortere tidsperioder?Komponentvalgene og deres vægtning bør vel rettelig være afhængige af det tidspunkt vi befinder os i!Hvis f.eks. et “komponent”–(“aktier” har unaturlig høj værdi- “pengemængde” og købekraft er ude af balance-“råvarepriser” og inflation ikke følges-et produktionssamfund er ændret til servicesamfund)–ikke er, hvad det oprindelig var, da det blev valgt som grundlag for konjunkturcykler,kan komponentsammensætningen så indpasses på en ny måde for at beskrive konjungturerne?—Hvilke to glidende gennemsnit er brugt til differensbølgen(kondratieff)?Kan man komme lidt tættere på en vending af de lange renter?De andre nævnte bølger , har de en styrke indenfor en bestemt område?skive

  2. Rasmus, 8. december, 2011, 17:30

    Kan Kondratieff cykiske udvikling afspejles i diverse aktieindex? Og kan Juglar? Eller må man “nøjes” med den mere brugbare Kitchin på de (42 måneder)? ..som vel er synonym med hvad man vil kalde en alm. erhvevscyklus.

  3. Poul, 8. december, 2011, 17:48

    Er der sket en sammenkobling med danske renter og europæiske renter pga DK’s pegging til euroen?

    Dvs vor rentecyklus er nu påhæftet eurozonens

  4. Svend Jørgen, 9. december, 2011, 09:44

    Skive, de makroøkonomiske tal du nævner et netop cykliske komponenter. Der er makroøkonomiske tal, der er ikke er særligt cykliske, det gælder bl.a. især tal inden for sundhedssektoren, men også befolkningstal. Spørgsmålet er, hvad du mener med kortere tidsperioder. Det vigtige er de cykliske tendenser, der har afgørende påvirkninger på husholdningernes hverdag. Det er deres hverdag, der bestemmer konjunkturerne. De såkaldte Juglar bølger (9-11 års bølger) er de vigtigste. Den sidste toppede i 2007/08. Den “dybe tallerken” er opfundet af de store konjunkturforskere som Burns og Mitchel. Leading, coincident og lagging indicators er afgørende elementer i konjunkturanalyserne. De enkelte komponenter (tidsserier) vægter med den samme vægt, men der tages højde for volatiliteten i de enkelte tidsserier. Man skifter en gang imellem tidsserierne, men det er sjældent. I historisk sammenhæng virker komponenterne som de skal.

  5. Svend Jørgen, 9. december, 2011, 09:50

    Skive, der vil jo altid være produktion under en eller anden form. Service erhvervene er “et supplement” til produktionserhvervene. Der er mange måder at beskrive en konjunkturbølge på. Den fundamentale analyse kan gøre brug af out-put gab modeller, men de viser samme udvikling som forskellen mellem 13 og 26 kvartalers eksponentiel glidende gennemsnit. På nogle tidsserier f.eks. industriproduktionen kan man anvende differencen mellem 75 måneders glidende gennemsnit og industriproduktionen. Det giver samme billede. De gamle mestre anvendte glidende gennemsnit og cykliske componenter som rate of change modeller. Disse modeller har virket altid, så hvorfor ændre på dette.

  6. Svend Jørgen, 9. december, 2011, 09:57

    Rasmus, Kondratieff bølger afspejler sig ikke i aktiemarkedet. det gør Juglar bølgerne. Kitchin cykler blev ofte benævt som lagercykler, men jeg kan ikke finde dem, formentlig fordi styring af lagre har ændret sig.
    Poul, de lange renter hænger sammen med udviklingen i USA under normale forhold. I øjeblikket er der stærk korrelation mellem de danske, tyske og ameirkanske renter. Det har der været i lang tid, men hvis et land ikke fører en sober økonomisk politik, vil investorerne ramme dem på renten.

    • Bpr, 12. december, 2011, 18:36

      Vdr. sober politik. Hvordan ser du problemerne omkring dk´s rolle i relation til den “nye” europagt ? skal vi med ind eller skal vi holde os så langt væk som muligt ? Du har tidligere talt for at blive i F1 frem for at konvertere til fastforrentet realkredit, har dit syn ændret sig set i relation til de “måske” kommenede nedgraderinger af div eurolandes kreditværdighed hos div ratinginstitutioner ?

      Til sidst tak for altid interessant læsning og gode svar.

      • Svend Jørgen, 13. december, 2011, 09:47

        Bpr, jeg har altid været skeptisk overfor eurosamarbejdet, især fordi jeg har været af den opfattelse, at det er vanskeligt at føre en politik, der kunne gælde for en række forskellige lande, der har forskellig opfattelse af økonomisk adfærd. Jeg mener fortsat, man skal holde sig ude. Mit syn har ikke ændret sig. Det er fortsat F1.

    • Rasmus, 14. december, 2011, 21:05

      Hej Svend Jørgen.

      Er det forkert når jeg tror jeg ser kitchin (42 mdr.) i f.eks. C20? med “pulsslag”/”erhvevscyklus” som passer meget fint med perioder på 42 mdr./3,5 år.

      Måske du vil vise et eksempel på juglar i aktiemarkedet? Jeg har “Vikingen” men kurshistorikken længere end 1990 på f.eks. C20 er åbenbart ikke muligt.

      Mange tak på forhånd

  7. nfø, 9. december, 2011, 12:10

    Vist i billedform her
    http://www.financialsensearchive.com/editorials/bronson/images/model/exhibitD2.gif
    Her kan det også ses at jævnfør Svend Jørgens artikel fra sidste uge om spørgsmålet på hvorfor vi så en vending netop på rentetoppen, er at alle middel-lange bølger befandt sig i en bundfase. Det sammenholdt med at den exponential væksten accellerede kraftig herfra, gav grobund for den overophedning vi så på alt fra 2000 og frem. Den næste bund ses også om 3-5år hvor også 120 års cyklen bunder.
    http://www.clifdroke.com/books/Stock_Market.html
    http://www.financialsensearchive.com/editorials/bronson/model.html
    http://www.facebook.com/pages/Teknisk-Analyse-TA-Business-cycles/168152833231786?created

  8. Rasmus, 21. december, 2011, 17:31

    Hej Svend Jørgen.

    Er det forkert når jeg tror jeg ser kitchin (42 mdr.) i f.eks. C20? med “pulsslag”/”erhvevscyklus” som passer meget fint med perioder på 42 mdr./3,5 år.

    Måske du vil vise et eksempel på juglar i aktiemarkedet? Jeg har “Vikingen” men kurshistorikken længere end 1990 på f.eks. C20 er åbenbart ikke muligt.

    Mange tak på forhånd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.