Overblikket

Kondratieff bølgerne i dansk økonomi

 

Det kan være lidt sjovt at rode i de gamle data og se, hvad man har arbejdet med. For flere år siden arbejdede vi en del med de såkaldte Kondratieff Bølger, d.v.e. 50-60 års bølgerne i den økonomiske udvikling. Datamæssigt er kilden Søren Gammelgård. Billeder af dansk macro-økonomi 1818-1980. Læringsmæssigt set ud fra en fundamental synsvinkel kan det anbefales at studere Statistiske undersøgelser nr. 45: Analyse af 80ernes økonomiske udvikling baseret på kvartalsvise nationalregnskaber. Skrevet af Rewal Schmidt Sørensen. Begge dele kan formentlig lånes på biblioteket. I figuren har vi vist sammenhængen mellem Bruttofaktorindkomsten (BNP) og den teoretiske Kondratieff bølge. I 2004 forventede vi en bund i 2011. Det kommer ikke til at passe. Nogle vil stille spørgsmålet om, hvordan man får sådan en cyklus. Det er simpelt. Tag ændringerne fra år til år. Udarbejd en række glidende gennemsnit. De falder stort set sammen. Man er nødt til at forsøge sig frem. Vi endte med at etablere MACD på 27 års glidende gennemsnit på ændringerne år/år.

Kommentarer

  1. Shenja Jensen, 1. januar, 2012, 00:27

    TAK til Svend Jørgen Jensen for de kloge råd.
    Jeg læser altid Demetra.dk med største interesse og anbefaler det til andre.
    Bedste ønsker for 2012.
    Mange hilsener.
    Lektor cand. mag. Shenja Jensen

  2. nfø, 2. januar, 2012, 13:11
    • Rod, 11. februar, 2012, 05:34

      Det er en af dem man også laver mere end én gang, den er nimelg ret fantastisk

  3. Christian Borregaard, 3. januar, 2012, 13:34

    Hej Svend Jørgen

    Vedr. John Ydes henvisning til artiklen om euroen på 10 års sigt har jeg et spørgsmål. Hvad tror I der vil ske på området på kort sigt og hvad betydning kan det have på danske boligejere med realkreditlån i euro?

    Mvh Christian

    • Svend Jørgen, 3. januar, 2012, 14:29

      Risikoen ligger i likviditeten i lånene. d.v.s. er der nok købere til obligationerne. Rentemæssigt bliver det stort set det samme. Likviditeten vil dog blive bedre med tiden. Skulle nogle lande melde sig ud af eurosamarbejdet eller de bliver tvunget ud, så vil Danmark arbejde med et spænd til de tilbageværende lande. D.v.s. fastkurspolitikken fortsætter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.