Overblikket

Ud fra hvilke kriterier skaber økonomerne deres renteforventninger?

De nuværende rentestigninger er baseret på en inflationsudvikling, hvis grundlag er skabt af stigende råvarepriser. Hvis råvarepriserne falder igen, så vil disse inflationsforventninger ændre sig og forplante sig til inflationen, der vil blive lavere. Når økonomerne forventer stigende renter, så lægger de vægt på renterne for futuresmarkederne. Årsagen er, at de anfører, at det er markedets bedste gæt, men dette marked er forbundet med stor usikkerhed. Futuresmarkedet for f.eks. råolie eller hvede er også markedets bedste gæt, men alle ved, at det er et forkert gæt, fordi prisen i morgen er anderledes. Lad os tage et eksempel. 3 mdrs. renterne i euroområdet har i december kontrakten en kurs på 98,02. Det svarer til en forventet rente på (100-98,02) 1,98%. Da 3 mdrs. renterne p.t. ligger omkring 1,42% så forventer markedet, at ECB vil hæve renterne med mindst 2 x 0,25%. Som man kan se, så er man i gang med at forvente yderligere renteforhøjelser, idet der er et “overskud” på 0,06%. Det er økonomernes baggrund for at vurdere renteudviklingen. Den samme futureskontrakt (december 2011) havde den 6. november 2008 en kurs på 95,98, d.v.s. ifølge økonomerne så skulle renten ligge på (100-95,98) d.v.s. 4,02%. Dette viser, at man ikke kan bruge dette marked til at forecaste renteudviklingen. Desværre er det sådan, at pressen og journalisterne ikke forstår, at det er på denne baggrund, at økonomernes renteforventninger opstår. Journalisternes manglende selvkritiske holdning til og forståelse for renteforventninger er forståelig, fordi historien skal ud hver dag, men det fritager ikke os fra at være kritiske over for de selvsamme journalister. At bankøkonomerne gang på gang tager fejl af renteudviklingen er forståeligt, fordi de har en række produkter, som skal sælges. Nu er det ikke sådan, at de altid tager fejl. De har trods alt ret i 10% af deres forecast.

Det er vores holdning, at vi altid kan få korrektioner i renteudviklingen, men i den nuværende situation kan vi ikke få vedvarende rentestigninger. Når ECB forhøjer renterne, så skyldes det, at inflationen ligger over målsætningen om, at inflationen ikke må være højere end 2%. Inflationen ligger på omkring 2,8%. Man frygter, at råvareprisinflationen vil sprede sig med en såkaldt 2. runde, hvor der kommer pres på lønningerne, fordi lønmodtagerne kræver kompensation for de stigende priser. Man kunne jo spørge den danske lønmodtager, om han/hun ville kræve højere lønninger i den nuværende økonomiske situation. Vi tror det ikke. Vi tror, at de vil være tilfreds med at bevare deres job. Man kunne jo tage en tur til Spanien, der har 20% arbejdsløshed. Svaret vil være det samme. Vi har ikke brug for rentestigninger i den nuværende økonomiske situation. Psykologisk set betyder det, at den almindelige forbruger af frygt for en ny runde rentestigninger sparer yderligere op. Økonomerne siger jo, der kommer mindst 2 yderligere.

3 mdrs eurobor december 2011

Kommentarer

  1. Lars H, 10. maj, 2011, 20:27

    Tak for en superspændende side og blog.
    Hvordan vil du forklare stagflationen i 1970’erne i UK og DK og den lodrette phillips-kurve i Zimbabwe, hvis lav vækst altid er lig med lav rente og inflation. Nutidige eksempler kunne også være den variable rente på 10% i Irland, 24% i Grækenland og 6% i Spanien og ditto på deres korte statsobligationer i 2011.

  2. Svend Jørgen Jensen, 11. maj, 2011, 13:31

    Hej Lars, problemet med Philipskurven er, at den ser ud til at virke på den ene side af den store Kondratieff bølge (60erne). Uden at jeg har undersøgt det nærmere. Den lave vækst og høje beskæftigelse har medført, at Philipskurven ikke har fungeret. De høje renter i en række europæiske lande skyldes dårlige kreditforhold. Stagflationen (inflation uden vækst) forekommer, men generelt kan der opstå fænomener, som er midlertidige. Det givet, at de sydeuropæiske lande vil få lav rente på et tidspunkt. Man kan ikke over tid fastholde lav vækst og høj rente.

  3. Svend Jørgen Jensen, 11. maj, 2011, 13:31

    Hej Lars, problemet med Philipskurven er, at den ser ud til at virke på den ene side af den store Kondratieff bølge (60erne). Uden at jeg har undersøgt det nærmere. Den lave vækst og høje beskæftigelse har medført, at Philipskurven ikke har fungeret. De høje renter i en række europæiske lande skyldes dårlige kreditforhold. Stagflationen (inflation uden vækst) forekommer, men generelt kan der opstå fænomener, som er midlertidige. Det givet, at de sydeuropæiske lande vil få lav rente på et tidspunkt. Man kan ikke over tid fastholde lav vækst og høj rente.

  4. Lars, 11. maj, 2011, 14:13

    Tak for svaret 🙂

  5. Jacob, 19. maj, 2011, 13:37

    Hej Svend, jeg vil gerne spøre om børs pris raps følger soja pris, eller er der ingen sammenhæng?

  6. Svend Jørgen Jensen, 19. maj, 2011, 14:29

    Hej Jacob,
    Normalt følges de ad, men p.t. ser det ud til, at spændet er kørt ud i rapsfavør, men det vi formentlig rette sig.

  7. skive, 22. maj, 2011, 17:15

    Hvorfor stiger renten kun af omkostningsudvikling ,der udspringer af lønstigninger?.
    Hvis man gør et tankeeksperiment ,og i stedet ser på hvad der efterspørges i samfundet: Penge,-råstoffer(olie),- jord og fast ejendom,- arbejdskraft,- . Her kan man umiddelbart sige :vi har det hele! -Men en stabil samfundsstruktur(ansvarlig forvaltning af samfundsmidlerne) er ikke tilfældet alle steder(f.eks.””giisp-landene””) -Her efterspørges der penge til finanspolitikken. -Det gøres der jo også i Danmark!- Og selv om mange midler herfra genanbringes i opsparing(“Japanlignende”)så må der da (forhåbentlig) et eller andet sted ske en pengeforringelse!—-som også forplanter sig til renten!?—- En stigning i BNP.- alene på grund af stigning i” interne” serviceydelserne-, vil den (( ( ikke også))) kunne medføre en inflation, der giver rentestigning?Økonomerne har ret 10% af gangene! Skal de så ikke have det denne gang?skive

  8. Svend Jørgen Jensen, 23. maj, 2011, 20:15

    Hej Skive, renten stiger heller ikke kun på grund af lønstigninger. Betingelsen at få inflation er, at omkostningerne stiger på grund af efterspørgslen efter varer og tjenester. Inflation stiger, når der er godt gang i den økonomiske udvikling. Der er stærk efterspørgsel efter arbejdskraft varer m.v. Har man ikke kontrol og disse prisstigninger kan inflationen stige voldsom. For at forhindre dette sætter Nationalbanken renten op. Dermed bliver det dyrere at låne til forbrug. Dermed mindskes efterspørgslen efter penge. Man også beregne inflationen som forskellen på BNP i faste priser og løbende priser. Det er en deflator. Situationen antyder, at vi kan stå over for en konjunkturnedgang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.