Overblikket

USA: Business Cyclen og aktiemarkedets langsigtede salgssignaler

Vi arbejdede i sidste uge med problemerne omkring business cyclen og aktiemarkedet. Vi har i figuren vist udviklingen i vor business cycle model. Inspirationen til faserne 1-4 er hentet fra økonomen J. Schumpeter, der skrev en bog i 1939: Business Cycles. Leading, Coincident og Lagging indicators er udarbejdet af Burns & Mitchel. Dataene leveres i dag af Conference-Board.com. Burns & Mitchel har skrevet adskillige bøger. For dem som interesserer sig for emnet kan anbefales: Geoffrey H. Moore: “Business Cycles, Inflation, and Forecasting” og Victor Zarnowitz: “Business Cycles, Theory, History, Indicators, and Forecasting”. Så er der noget at gå i gang med.

Selve modellen som vi har vist i chartet bygger på en teknisk analytisk MACD Model. Modellen her har aldrig givet falske signaler. Datagrundlaget er i alle 3 grupper makroøkonomiske tidsserier. Faserne er tidsforskudte i forhold til hinanden. D.v.s. fase 3 i leading indicators forecaster recessionen, d.v.s. fase 3 i Coincident indikatorerne. Fase 3 i lagging indicators er en stærk rentefaldsperiode.

De skraverede felter udgør nedtrendsperioderne i S&P 500. Årsagen til, at vi har lagt disse felter ind er, at vi vil se, hvornår disse signaler opstår i forhold til business cyklen. Vi har anvendt 12 mdrs. glidende gennemsnit og 12 mdrs Rate of Change som parametre for aktiemarkedet. Vi har desuden vist, hvor store tabene er fra nedtrenden er startet til den er sluttet. Salgssignalerne i aktiemarkedet forekommer i fase 2 eller 3 i leading indicators. Vi kan konstatere, at vi stort set ikke har set salgssignaler i fase 1. De 3 værste perioder var i 1973/75, 2000/2003 og 2007/2009. Her faldt aktierne i trendvendingsperioderne med henholdsvis -35%, -32% og -38%. Der er ikke tale om faldet fra den absolutte top til den absolutte bund. Der er tale om et fald i nedtrendsperioden. Den værste periode er det markante fald i 1987. Det kostede 13%, fordi der var tale om et hurtigt fald og en hurtig stigning. Alle tabsprocenterne fremgår af chartet. Da alternativer til aktieinvesteringer er obligationsinvesteringer, så er det nødvendigt at se på forholdet mellem aktier og obligationer. Vi har netop været igennem en periode, hvor obligationerne har givet et bedre afkast end aktier. Så selv om der er optrend i aktierne, så er der perioder, hvor de lange obligationer klarer sig bedre end aktierne. Som man kan se, så ligger der ikke i vores model en indikation på, at vi står over for en ny recession, men vi ved, at den kommer, men leading indicators er stadig i fase 1. Efter fase 1 kommer fase 2.

Konklusionen: Business cyclen er stadig i fase 1. Vi forventer ikke umiddelbart recession. Det levner plads til yderligere stigninger i aktierne. Undersøgelsen antyder, at trendanalyserne slår aktiemarkedet.

LEA, COI, LAG

Kommentarer

  1. SR, 22. november, 2010, 22:12

    Tak for indlæg, hvis jeg forstår dig rigtigt så går US lagging snart i fase 3 -> og det er vel der renten er lavest ikke? Så det er så dermed tid – snart – for alle flekslånerne at gå i fastforrentet?? Eller hvordan ser du på det, kommer den forventede nye recession så hurtigt at de korte rente forbliver lave – eller går der alternativt længere tid inden vi reelt er på det optimale rentetidspunkt i fase 3?

  2. Svend Jørgen Jensen, 23. november, 2010, 09:38

    Hej SR, lagging indicators er i fase 3. Det næste der sker er, at den går i fase 4. Du har ret i, at fase 3 er den fase, hvor renterne falder mest. Vi ved ikke, hvad der vil ske, fordi den situation vi har i dag har ikke været prøvet før i historien, d.v.s. de store indgreb. Vi er i den situation, at økonomien delvist må passe sig selv, d.v.s. det er forbrugerne og virksomhederne, der skal trække læsset. Kan de ikke det, så vil renterne ikke stige andet en korrektive bevægelser.

  3. skive, 29. november, 2010, 12:27

    De tre kurver som buisness cycles består af, ser ud til at være oscillerende identiske, -altså kun tidsforskudte-; Er det virkeligheden?.. Varierer(ændres) tidsforskydningen denne gang så meget at lagging vil komme ud af takt?Vil der i vesten indtræffe nogle nationale tidsforskydninger af betydning ,set i relation til et lands produktivitet?skive

  4. Svend Jørgen Jensen, 29. november, 2010, 17:52

    Hej Skive, til dit første spørgsmål er svaret ja. Det er udfærdiget efter den samme model. Der er tidsforskydninger i f.eks. forholdet mellem USA og Tyskland. Idet USA leder den økonomiske udvikling i forhold til Europa. Jeg har ikke set på, om de europæiske lande har en indbyrdes tidsforskydning. Sådan som jeg husker det, så falder produktivitet sammen med leading indicators. Det har Geoffrey H. Moore beskrevet.

  5. Kolvig, 3. december, 2010, 18:13

    Hej Svend Jørgen…

    Ud fra det skrevne i denne udgave af mandags overblik. Virker du til at være meget usikker på hvilken vej obligations markedet tager – er dette korrekt forstået?

    Ud fra dine tidligere udtalelser, har jeg fået forståelsen af at du med stor sandsynlighed, ventede yderligere stigninger på obligationerne. Men det kan være det er over en længere tids periode?

  6. Svend Jørgen Jensen, 7. december, 2010, 09:50

    Kolvig, Vore modeller peger fortsat på, at renterne vil forblive lave, fordi der ikke er udsigt til stigninger i inflationen, men der er altid grund til at være åben overfor markedets signaler. Vi ser p.t., at markedet tester den lange trend. Så hvis man har lange obligationer, så er der grund til at være en smule betænkelig set ud fra et markedssynspunkt. Ud fra en business cycle synspunkt så er der til gengæld ikke grund til at være bekymret. Vi har fortsat faldende lagging indicators, faldende inflation, høj arbejdsløshed. Der vil de korte renter forblive lave i lang tid fremover.

  7. Henrik, 7. december, 2010, 15:35

    Vedr. …”Så hvis man har lange obligationer, så er der grund til at være en smule betænkelig set ud fra et markedssynspunkt”.
    Jeg har lange obligationer – som I har anbefalet i månedsbrev. Skal man ud af dem?
    Hvordan med realkredit – hvis man ønsker at få fast forrentet lån til den mest optimale kurs – for senere at kunne lave god omlægning? Er det samme billede?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.