NAHB vidner om lav optimisme på boligmarkedet i USA
Posted af John Yde, 17/03/2010
NAHB index er et markedsindex fra National Association of Home Builders, der bygger på det aktuelle boligsalg, 6 måneders salgsforventninger og trafikken af potentielle købere i USA. NAHB index ligger aktuelt under lavpunktet i forbindelse med nedturen på boligmarkedet i starten af 90erne. Indexet skal over 50, før der er en overvægt af byg-herrer af privat boligbyggeri, der ser positivt på fremtiden. NAHB indexet har en tæt sammenhæng til byggetilladelser og påbegyndt boligbyggeri, som begge ligger på ekstremt lave niveauer. Det bekræfter blot de store problemer på boligmarkedet, der vil være klods om benet på et økonomisk opsving i en lang periode.