Sammenhængen mellem guld og dollar er ikke altid til stede

I et tidligere indlæg så vi på sammenhængen mellem Shanghai indexet og dollaren. Men mange taler jo hovedsagelig om sammenhængen mellem dollaren og guldprisen. Det er da også rigtigt, at der tit er en meget nøje sammenhæng i bevægelserne, som billedet herover viser. Den hvide linie angiver guldprisen, mens den grønne linie er udviklingen i EUR/USD. Hvis sammenhængen fortsat skal bestå, så indikerer det, at guldprisen er på vej til at give efter i nedadgående retning. Den har en hel del at indhente, hvis ikke situationen skal være en gentagelse af 2010, hvor styrkelsen af dollaren (faldet i EUR/USD) kun resulterede i en minimal korrektion i guldet.