Vi har haft nogle spam-problemer, men de er løst nu. Vi genoptager herefter indlæggene.

Aktiemarkederne har været udsat for en ny nedtur på grund af usikkerheden omkring konjunkturerne. De ledende økonomiske indikatorer i Tyskland er blevet svækket under ligevægtslinien. Det giver en meget høj sandsynlighed for en ny tysk recession. De amerikanske leading indicators er under cyklisk svækkelse. I april måned registrerede vi et fald for første gang i lang tid. Et fald de næste 2-3 måneder vil medføre forventninger om en ny amerikansk recession. Vi kan dog ikke forecaste en sådan, så lang tid de ledende økonomiske indikatorer er over ligevægt. Aktiemarkedet i Tyskland (DAX indexet) er brudt ned igennem 200 dages glidende gennemsnit. Da vi har et forecast på en kommende tysk recession, synes dette signal at være validt. På kort sigt er markedet dog modent til en opadgående korrektion. For at bevare det negative indtryk skal kursen i første omgang holde sig under 6200.  Vor adfærdsmodel ligger 60-20, hvilket bekræfter markedets nedtrend.