Mindre spekulation i euro svækkelse

Antallet af spekulative nettopositioner i EUR/USD futuren i USA blev reduceret. Ifølge sidste uges tal er der nu kun godt 50.000 flere salgs- end købspositioner i EUR/USD futuren (den rød/grønne kurve), og det er en væsentlig reduktion i forhold til de over 200.000 flere salgs- end købskontrakter, der var ved bunden af EUR/USD (blå linie) i juni/juli. Det betyder også, at der nu er større mulighed for snart at se en fortsættelse af nedtrenden i EUR/USD forholdet. Den nederste figur (røde linie) viser kursen i forhold til den årlige trend, og kursen har her netop testet trenden i forbindelse ved nulpunktet i denne kurve.