Råvarer og kinesiske aktier bevæger sig modsat p.t.

shanghai260914

Grafen herover viser sammenhængen mellem udviklingen i råvaremarkedet (CRB raw industrials) i form af den hvide kurve og udviklingen i det kinesiske aktiemarked (Shanghai Comp. index), som den gule linie. Normalt er der jo, som man tydeligt kan se, en markant sammenhæng mellem de to grafer. Men især på det seneste viser de to kurver en modsatrettet tendens, idet råvarepriserne falder, mens det kinesiske aktiemarked stiger. Hvis prisfaldet på råvarer fortsætter, så må vi regne med, at det bliver meget vanskeligt at fastholde en positiv trend i Shanghai indexet.