Fed. ændrer teksten i FOMC erklæringen

fed181214

Den amerikanske pengepolitik er uændret efter FOMC mødet, men der er dog tale om en ændret tekst i erklæringen, der peger i retning af, at man planlægger rentestigning. Væk er betegnelsen lave renter i lang tid. Den er erstattet af, at man kan tillade sig at være tålmodig med hensyn til en rentestigning, der fortsat vil være afhængig af de indkommende data. Hele teksten kan læses via linket nederst. Grafen øverst viser Fed. medlemmernes forventning til den kommende udvikling i renten. Hver prik udgør et medlems mening. De fleste forventer altså fortsat, at renten vil blive sat op næste år, men der er ikke desto mindre tale om, at forventningerne til renten i 2015 er skruet ned i forhold til den tidligere prognose, hvor rente forventedes at være 1,375% ved udgangen af 2015 mod nu 1.125%. Hele talmaterialet kan downloades ved at klikke på billedet under den lille video, der viser pressekonference med Fed. chefen, Janet Yellen.

proj181214

Link til FOMC erklæringen