Behold bare dine Investin Demetra – vi regulerer aktieandelen for dig!

Aktiemarkederne har haft særdeles gode kår i 2015 og helt naturligt gør mange investorer sig tanker om det nu kan fortsætte?

Som vi læser markedet er trenden op og derfor har vi i øjeblikket 75% aktier i porteføljen i Investin Demetra. Vi har ingen signaler om at det skal ændres i øjeblikket – hverken via en øgning eller en minimering af aktieandelen.

Skal man sælge aktier nu?

Det er helt naturligt at investorer gør sig tanker om at realisere gevinster i øjeblikket. Problemet ved at gøre det er dog at man risikerer at sælge for tidligt – det er derfor man skal have en strategi. Så sent som i går havde jeg en i røret, der havde solgt tidligere på måneden. “Skal jeg købe igen nu?” spurgte han.

En af fordelene ved Investin Demetra er at investorer ikke selv behøver tænke på at øge eller mindske deres aktieeksponering. Investin Demetra er nemlig indrettet således, at vi løbende holder øje med konjunkturudviklingen og trenden i aktiemarkedet. Ser vi ændringer er vi klar til at øge eller mindske aktieandelen – helt uden at du selv involveres.

På den måde adskiller vi os meget fra andre investeringsforeninger, der hele tiden er fuldt investeret. I de foreninger skal man som investor selv tage stilling til om det nu er rigtigt at være fuldt investeret.

Vi følger nøje strategien, der vil give os signaler, hvis markedet vender rundt.

Får vi signaler om at sælge aktier, er investeringen i øvrigt stadig aktiv. Vi placerer nemlig ikke pengene på en konto, men investerer i danske obligationer – enten korte eller lange afhængig af renteforventningerne.

Du kan læse mere om Investin Demetra – der i øvrigt lige har rundet 400 mio i formue – på foreningens hjemmeside.