Forklarer pengemængden stigningen i aktiemarkedet?

pengem250915

De netop offentliggjorte pengemængdetal for eurozonen viste en årlig stigning i M3 på 4,8% (den hvide kurve). Pengemængden har været stigende siden finanskrisen, idet centralbankerne har pumpet penge ud i systemet. Men inflationen er kun steget i meget begrænset omfang. Den årlige inflation i eurozonen er senest opgjort til 0,1% (den gule linie).

Man kan nu spørge sig, om årsagen til, at pengemængden er steget markant uden inflationen for alvor er trukket med opad kan forklare den seneste stigning i aktiemarkedet. Læg mærke til, at den bratte stigning i f.eks. DAX indexet (den blå linie) fra slutningen af 2014 og frem til marts 2015 (det orange markerede område) netop faldt sammen med, at pengemængden steg samtidig med, at inflationen faldt.

Det er dermed i givet fald endnu et bevis på, at aktiemarkedets stigning er et monetært fænomen.