Misforhold mellem rente og dollar?

Flere medier nævner, at der på det seneste har været et misforhold mellem udviklingen i den amerikanske rente og dollaren. Som grafen herover viser, så har det i hvert fald siden midten af 2016 været en klar korrelation mellem bevægelserne i den 10 årige amerikanske rente (den hvide kurve) og USD/DKK (den orange linie).

Men dette forhold har siden midten af januar været brudt, idet dollaren har bevæget sig nedad og renten opad.

Men det er også farligt at fæste lid til, at disse korrelationer varer evigt. Som billedet herunder viser, så har der i lange perioder været et modsat forhold mellem renten og dollaren.

Læg mærke til, at renten i 2008 faldt, mens dollaren steg, og at renten steg i 2009, mens dollaren faldt. Også i 2014 er der et meget klart eksempel på, at renten faldt, mens dollaren steg kraftigt.