Spændingen øges op til det amerikanske jobtal

Den amerikanske beskæftigelsesrapport fra ADP viste i går, at der blev skabt næsten 300.000 nye jobs i februar måned (den hvide kurve). Det var mere end 100.000 flere end forventet, og det øger spændingen op til den officielle arbejdsløshedsrapport i morgen.

Markeds konsensus viser lige nu, at man forventer en stigning i beskæftigelsen uden for landbruget på 200.000, men det er klart, at gårsdagens ADP rapport kan hæve forventningerne til jobrapporten fredag.

Det vil i givet fald dermed nok også cementere, at vi får en 0,25% renteforhøjelse i forbindelse med Feds. rentemøde i næste uge.