IGC nedjusterer forventninger til høsten

Som det fremgår af tabellen herover, har IGC (International Grains Council) i London netop nedjusteret forventninger til den globale høst fra 2077 til 2059 mio. tons. Forbruget er kun justeret lidt ned, så slutlagrene forventes nu at falde til 532 mio. tons – ned fra 544 mio. tons i analysen 2. juli og ned fra 601 mio. tons for 2017/2018 sæsonen. 

Hele nedgangen skyldes forventninger til lavere hvede høst, der forventes at falde fra 758 mio. tons i 2017/2018 til 721 mio. tons i år. Forbruget falder dog også noget, men alligevel forventes lagrene at falde fra 265 i 2017/2018 sæsonen til 247 mio. tons i år. 

Forventningerne til sojabønner er justeret lidt op til 359 mio. tons og lagrene forventes at stige fra 42 til 44 mio. tons for indeværende sæson.